AP Pension melder 87 Ørestad-lejligheder klar til udlejning

AP Pensions lejeboligprojekt Kromagrafen, som ligger på Robert Jacobsens Vej 73 i Ørestad Syd i København, åbner om kort tid for udlejning af de 87 nye boliger, der udlejes i samarbejde med Deas.

AP Pension har, som en del af sin investeringspolitik, en ambition om at etablere boliger for almindelige danskere over hele Danmark. Med ejendomsprojekterne ønsker AP Pension dels at skabe afkast til kunderne og dels at imødekomme efterspørgslen på boliger.

– Det er altid med stor glæde, at vi slår dørene op til nye boliger, og vi kan se, at vores hårde arbejde på at skabe boliger, som møder vores kunders og lejeres krav, bærer frugt. I dette tilfælde er jeg dog særligt stolt. Med etableringen af Kromagrafen favner vi en bred målgruppe, med lejligheder som spænder i størrelsen fra cirka 62 til 157 kvm. Byggeriet består dermed også af en række mindre lejligheder, som imødekommer den store efterspørgsel, der netop er på disse i København i øjeblikket, siger Peter Olsson, der er direktør i AP Ejendomme.

Projektet er tegnet af arkitektfirmaet COBE, mens OBH Gruppen er rådgivende ingeniør.

Læs også: Derfor vinder PLH Arkitekter nyt domicil til trecifret millionbeløb (+)

Læs også: Pensionsselskab bygger hovedkontor på 7.500 kvm for landbrugskoncern (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder