Managing Partner Tom Kári Kristjánsson, Plesner. Foto: Plesner
Managing Partner Tom Kári Kristjánsson, Plesner. Foto: Plesner

Partnerflugt til Accura får Plesner til at slå afdelinger sammen

Sidste uges store nyhed i advokatbranchen om, at Accura finder seks nye partnere og en associeret partner i Plesner, får nu Plesner, som mister tre partnere i fast ejendom, til at slå afdelinger sammen.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Således bliver Plesners centrale afdeling for fast ejendom slået sammen med gruppen af advokater, der behandler sager om entreprise og infrastruktur.

– Vi har følt et behov for hurtigt at styrke ledelseslaget omkring medarbejderne. Ved sammenlægningen opnår vi så samtidig også en synergi mellem fast ejendom og særligt entreprise, så det giver også god mening af den grund, oplyser Managing Partner Tom Kári Kristjánsson, Plesner, til Børsen.

Plesners nye afdeling med navnet ’fast ejendom, entreprise og infrastruktur’ skal ledes af partner Niklas Korsgaard Christensen.

Læs også Accura bygger 10.000 kvm domicil i Nordhavnen

Disse skifter til Accura
Accura offentliggjorde torsdag den 17. oktober, at advokatkontoret henter i alt syv erfarne og højprofilerede advokater fra Plesner, herunder fem partnere.

Det drejer sig om Jakob Schou Midtgaard, der har ledet fast ejendom, og to af hans partnerkolleger i afdelingen, Anders Friis og Luise Christensen. Også advokat Rikke Marie Falck Jensen skifter Plesner ud med Accura, hvor hun bliver forfremmet til partner.

Derudover mister det prestigefyldte M&A-område hos Plesner flere mangeårige medarbejdere til Accura. Det drejer sig om partnerne Tue Ravnholdt og Torben Nørskov samt advokat Lars Mygind Bojsen.

Læs mere i Plesner-direktør mister syv til Accura : Ærgerligt at sige farvel til gode kolleger (+)

Læs også Accura finder seks nye partnere og en associeret partner i Plesner

Læs også Thomas Stampe trækker sig som ledende partner i Lundgrens

Læs også Her er årets bedste ejendomsadvokater

Læs også Ejendomsadvokater: 7 profiler har sat sig fast på toppen (+)

Læs flere nyheder om advokatbranchen her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder