
onsdag 03. juli 2019 20:21
Accura bygger 10.000 kvm domicil i Nordhavnen
Accura står bag et nyt domicilbyggeri på cirka 10.000 kvm på Trælastholmen i Københavns Nordhavn. Ifølge planen skal kontorejendommen være klar til indflytning i 2022.

Siden 2006 har Accura, som blev grundlagt i 1999, haft adresse på Tuborg Boulevard 1 nær Tuborg Havn i Hellerup, hvor der i dag er mere end 200 medarbejdere. Men vækstforventninger medfører, at advokatfirmaet vinker farvel til sit nuværende lejemål for i stedet at flytte til Nordhavnen, hvor Accura har indgået aftale med By & Havn om køb af erhvervsgrund, hvor Accura vil opføre et nyt domicil i fem etager.
– Vores ambition er at skabe et domicil, der i størrelse, udtryk og beliggenhed matcher vores fokuserede strategi, DNA og ambitioner. Samtidig skal det være den perfekte ramme for en visionær rådgivningsvirksomhed med danske og internationale kunder. Det, synes vi, vi har fundet på Trælastholmen, hvor byggeriet også vil bidrage til stemningen i området, siger partner og direktør Ivan Madsen, Accura.
Domicilet er tegnet af Danielsen Architecture, og materialevalget er inspireret af klassiske, modernistiske erhvervshuse, der blev opført i København for snart 100 år siden. I stueetagen kommer 200 kvm butiksareal, som smelter sammen med metropladsen i forbindelse med den kommende metrostation ’Orientkaj’.
Læs også Stor interesse kan fremskyde anden etape af Munkebjerg Business Park (+)
Læs også Køber 10.000 kvm erhvervsejendom off-market i Aalborg C (+)
Læs også Nationalbanken lejer sig ind på 20.000 kvm i Pier47
Læs også Coworking-koncept udvider med to lokationer i København
Læs også Nordicals: Sådan optimerede vi centralt placeret kontorejendom (+)
Læs flere nyheder om kontorer her