Fra venstre: Bestyrelsesformand Martin Yde, partner Nicolaj W. Sevel og partner Kasper Bentzen-Bilkvist Rasmussen. Foto: Plan1 Cobblestone Architects
Fra venstre: Bestyrelsesformand Martin Yde, partner Nicolaj W. Sevel og partner Kasper Bentzen-Bilkvist Rasmussen. Foto: Plan1 Cobblestone Architects

To nye partnere i Plan1 Cobblestone Architects som led i generationsskifte

Plan1 Cobblestone Architects udnævnte i marts tidligere Gaihede- og Bech-Bruun-profil Jesper-Max Larsen til ny adm. direktør. Nu justerer arkitektvirksomheden også sin partnerstruktur for at understøtte nye strategiske tiltag og position i markedet.

Arkitektfirmaet vil være bedre til at yde en langsigtet, kundeorienteret rådgivning i tråd med resten af koncernen, der blandt andet tæller Danmarks tredjestørste ejendomsforvalter, Cobblestone Property Management.

Ind i partnerkredsen træder arkitekt Nicolaj W. Sevel og bygningskonstruktør Kasper Bentzen-Bilkvist Rasmussen, begge 33 år. De afløser arkitekterne Henrik Suhr og Troels Lergaard.

– Vi vil gerne have mere fokus på den brede rådgivning til de professionelle bygherrer, som koncernen i forvejen servicerer, og det langsigtede forhold til bygherren. Det kan vi som en del af Cobblestone-koncernen, hvilket gør os unikke. Det er blandt andet det, jeg glæder mig til at arbejde videre med, siger Kasper Bentzen-Bilkvist Rasmussen, partner og fungerende markedschef for bygherrerådgivning i Plan1 Cobblestone Architects.

Samtidig vil Plan1 Cobblestone Architects fokusere mere på at rådgive inden for bæredygtighed, fremhæver Nicolaj W. Sevel, partner og markedschef for byggeri.

– Den grønne omstilling er kommet for at blive, og verdensmålene og DGNB-certificeringer er centrale konkurrenceparametre i bygge- og ejendomsbranchen. Vi vil herudfra skabe flere strategiske samarbejder på tværs af branchen og sammen løfte den bæredygtige udvikling, uddyber Nicolaj W. Sevel.

Plan1 Cobblestone Architects arbejder blandt andet med renoveringer, transformation af bygninger, restaurering og bæredygtighed. I mere end 30 år har firmaet især rådgivet boligforeninger. Selvom dette stadig udgør en del af ordrebogen, er andelen af mere traditionelle arkitekturopgaver markant større i dag end for bare fem år siden og stigende, oplyser arkitektfirmaet.

Læs også Tidligere Gaihede- og Bech-Bruun-profil ny adm. direktør i Plan1 Cobblestone Architects

Henrik Suhr og Troels Lergaard bliver
Ifølge bestyrelsesformand Martin Yde er der ingen tvivl om, at de nye partnere vil gavne tilgangen af opgaver:

– Nicolaj W. Sevel og Kasper Bentzen-Bilkvist Rasmussen tilfører bestyrelsen og virksomheden en fornyet energi samt en masse nye idéer. De er mennesker med stærke holdninger, ambitioner og en klar retning. Det bibringer os et nyt drive og en målrettethed i vores rådgivning, som hele koncernen og vores kunder kommer til at profitere af.

Bestyrelsesformanden takker Henrik Suhr og Troels Lergaard ’for deres dygtige partnerskab, og fordi de gennem en generation har skabt stor værdi for virksomheden’.

– Heldigvis fortsætter de hos os, hvilket betyder, at vi stadig kan trække på deres store erfaring og kompetencer, siger Martin Yde.

Nicolaj W. Sevel og Kasper Bentzen-Bilkvist Rasmussen tiltrådte som partnere i Plan1 Cobblestone Architects i midten af september.

Seneste navnenyheder

By & Havn mister udviklings- og salgsdirektør

Fokus Asset Management henter CBRE-Director til nyoprettet chefstilling

Ejendomschef i Københavns Kommune bliver afdelingsdirektør i Deas

Gaihede får igen ny adm. direktør: Brug for at komme op i gear

Industriens Pension ansætter ny ejendomsinvesteringschef – skal øge især danske investeringer

Læs mange flere navnenyheder her

Læs flere nyheder om arkitektfirmaer her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder