Tidligere offentliggjort illustration af NPV’s bolig- og butiksprojekt i Vejle. Illustration: Årstiderne Arkitekter
Tidligere offentliggjort illustration af NPV’s bolig- og butiksprojekt på Posthusgrunden i Vejle. Illustration: Sweco Architects

Politikere forkaster stort NPV-projekt i Vejle

Et spinkelt flertal på 16-15 har på et lukket byrådsmøde i Vejle Kommune onsdag aften besluttet, at hele lokalplanprocessen for Posthusgrunden skal begynde forfra.

Det betyder, at den eksisterende lokalplan for Posthusgrunden midt i Vejle reelt faldet, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og den ene af to konservative stod imod de seneste dages trusler om erstatningskrav fra udviklingsselskabet NPV og to af de tre grundejere, Postnord og DSB Ejendomme.

Præcist, hvad meningsudvekslingen gik på blandt byrådsmedlemmerne, fik de fremmødte tilhørere ikke at vide. For indledningsvis bad borgmester Jens Ejner Christensen (V) om at få sagen behandlet på den lukkede del af byrådsmødet, oplyser Vejle Amts Folkeblad.

Socialdemokratiets Søren Peschardt erkender, at han og flertallet af socialdemokraterne har skiftet holdning til den oprindelige lokalplan. Han forklarer det som tidligere med, at NPV ikke er lykkedes med udlejningen af storbutikker og ikke har trukket nye butikker og kæder til byen.

NPV står i dag kun med en enkelt lejeaftale – og det med en butik, Kvickly, som er i Vejle i forvejen, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Politikerne og handelslivet i Vejle har udtrykt stor bekymring for omfanget af butiksarealer i NPV’s boligprojekt på Postgrunden. NPV har dog også haft svært ved at udleje de 27.000 kvm, og arealet blev for nylig skåret ned til 10.000 kvm, hvoraf 4.000 kvm er blevet udlejet til Kvickly.

Det er Årstiderne Arkitekter, der har tegnet byggeriet.

Læs mere i Frygt for butiksdød – NPV ændrer projekt markant

Læs også NPV vil opføre nyt BIG-indkøbscenter på Sjælland

Læs også NPV og mæglere i sag om vildledning

Læs også NPV efter politianmeldelse: Salgsmaterialet har ikke været vildledende eller mangelfuldt

Læs også NPV og Danbolig-mægler politianmeldt for at vildlede om projektlejligheder





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder