Indlægsholdere
Mikael Bertelsen
Konferencier,
Mikael Bertelsen er tidligere kanalchef på Radio24syv samt tidligere kultur- og ungdomsredaktør på DR2, hvor han blandt andet stod bag programmer som De uaktuelle nyheder, Drengene fra Angora, Tal med Gud, Normalerweize, Wulffmorgenthaler, Jersild og Spin, den 11. time samt Det Røde Kapel. Mikael Bertelsen er sammen med Casper Christensen aktuel med All Exclusive-serien på Viaplay og han har indledt en udsendelsesrække med titlen "Det sidste ord" på TV 2, hvor han interviewer kendte danskere. Videomaterialet bliver arkiveret på Det Kgl. Bibliotek og bliver kort efter den portrætteredes død redigeret og offentliggjort.
Steen Bocian
økonomisk redaktør og cheføkonom, Børsen
Steen Bocian er økonomisk redaktør og cheføkonom på Dagbladet Børsen. Han har tidligere været cheføkonom i Dansk Erhverv, hvortil han kom i 2016 efter otte år som cheføkonom i Danske Bank. Steen Bocian er uddannet cand. polit og har også været i såvel Det Økonomiske Råd som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Christina Graversen Krath
Head of Sustainability, Business Customers, Danske Bank
Christina Graversen Krath har siden 2012 været ansat i Danske Bank, hvor hun i dag er Head of Sustainability, Business Customers og dermed ansvarlig for rådgivning og forretningsudvikling relateret til bæredygtig omstilling for Danske Banks erhvervskunder på tværs af Norden. Christina Graversen Krath er uddannet cand.merc. i strategi, organisation og ledelse fra CBS.
Annemarie Munk Riis
Adm. direktør, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Annemarie Munk Riis er adm. direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Hun kommer fra en stilling som direktør for Innovationsfonden og har tidligere været erhvervspolitisk og international chef i Københavns Kommune. Her har hun blandt andet arbejdet med markedsføring af danske løsninger inden for bæredygtighed gennem Cities Climate Leadership Group (C40). Annemarie Munk Riis er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har en Ph.d. fra CBS.
Bjarne Jørgensen
Direktør, ansvarlig for Storkunder Ejendomme, Realkredit Danmark/Danske Bank
Bjarne Jørgensen er medlem af direktionen i Realkredit Danmark og chef for Storkunder Ejendomme, som er Danske Bank/Realkredit Danmarks fælles afdeling for store ejendomskunder. Storkunder Ejendomme servicerer Danske Bank/Realkredit Danmarks største danske og internationale ejendomsselskaber og ejendomsfonde, almene boligselskaber og administratorer for foreninger.
Gunhild Askehave
ErhvervsPhD-stud., Inst. for Bygningskunst, By og Landskab, Det Kongelige Akademi
Gunhild Askehave er arkitekt og ErhvervsPhD på Det Kongelige Akademi med særlig interesse for praksis inden for byudvikling, arkitektoniske billeder og historiefortælling. Gennem et etnografisk casestudie undersøger hun, hvordan bæredygtighedsdiskurser og -praksis bliver anvendt i udviklingen af 'Københavns nye bæredygtige bydel' kaldet Jernbanebyen. Hendes mål er bedre at forstå, hvordan særlige interesser inden for byudvikling former historier om bæredygtighed, og hvordan disse historier påvirker nye byområder. Gunhild Askehave har en baggrund som praktiserende arkitekt og som underviser på Akademiet.
Rasmus Juul-Nyholm
Co-Founder, Home.Earth
Rasmus Juul Nyholm er stifter af forvaltningsselskabet Cobblestone, der er en af Danmarks største administratorer og administrerer andelsboligforeninger, ejerforeninger og udlejningsejendomme. I juni 2021 offentliggjorde han, at han trådte tilbage som adm. direktør for at hellige sig nye opgaver i blandt andet det nyskabende boligudviklingsselskab home.earth. Rasmus Juul-Nyholm er desuden formand for PropTech Denmark.
Kamilla Sevel
Chefredaktør, Estate Media
Kamilla Sevel er chefredaktør på Estate Media og ansvarlig for udgivelsen af alle redaktionelle produkter. Hun er en af de mest erfarne moderatorer med mere end 500 konferencer i bagagen og en dyb indsigt i bygge- og ejendomsbranchen. Kamilla Sevel har i knap 30 år fulgt ejendomsmarkedet i Danmark og skrevet analyser, rapporter, bøger og kommentarer om markedet i mange forskellige medier og på diverse platforme.
Peter Winther
Executive Director, Partner, MRICS, Colliers
Peter Winther er Executive Director og har ansvaret for Colliers’ danske Investment & Capital Markets-teams. Han bistår med strategisk ejendomsrådgivning samt formidler salg af større erhvervs- og investeringsejendomme, herunder hoteller og butikscentre samt ejendomsporteføljer og -selskaber. Peter Winther har i sine godt 30 år i branchen formidlet transaktioner for mere end 100 milliarder kroner. Han er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet og ejendomsmægler og valuar fra Niels Brock. Peter Winther er desuden bestyrelsesmedlem i en lang række større virksomheder inden for ejendomsbranchen.
Peter Morgan
Head of Real Estate, PFA
Efter fire år i PFA-koncernen blev Peter Morgan den 1. januar 2024 udnævnt til Head of Real Estate. Inden han kom til PFA var han gennem seks år Director i Nordanö. Peter Morgan har en Bachelor i økonomi fra CBS.
Kasper Bygholm
Country Director, Denmark, PHM Group
Kasper Bygholm er CEO for PHM Danmark, hvor han leder PHM Groups danske portefølje af selskaber. Før sin nuværende rolle var Kasper Bygholm divisionsdirektør hos Coor, hvor han havde ansvaret for nogle af Danmarks største og mest komplekse integrerede facility management-kontrakter. Tidligere har han haft det nordiske ansvar for RSA's virksomheder, herunder Codan Forsikring, inden for Real Estate og Facility Management og har igennem otte år undervist i Facility Management som ekstern lektor ved KEA.
Andreas Thyrring
Partner, Ulveman & Børsting
Andreas Thyrring har med otte års erfaring som toprådgiver i Venstre og særlig rådgiver i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet indgående forståelse for dansk politik og strategisk kommunikation, som han dagligt omsætter til rådgivning af beslutningstagere i danske og internationale virksomheder. Andreas Thyrring vurderer og analyserer jævnligt dansk politik i medier som DR, TV 2 og Altinget.
Ane Cortzen
TV-vært, foredragsholder, anecortzen.dk
Ane Cortzen er TV-vært, foredragsholder og moderator. Hun er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole, institut for design. Ane Cortzen startede sin karriere som Art Director hos Bodum i Schweiz og blev efter hjemkomsten til Danmark ansat hos DR, hvor hun redesignede DR1 og DR2 sammen med Eng Agger og Morten Kvist. i 2003 var hun medstifter af virksomheden Timeline og blev derefter ansat som chef for DR Designs Motion Graphics afdeling og siden Designredaktør på tværs af hele DR. I perioden 2010 til 2016 var Ane Cortzen vært og programudvikler i DR Kultur, hvorefter hun blev ansat som kulturchef i virksomheden Kähler. Siden 2019 har hun haft egen virksomhed og blandt andet været vært for TV-programmerne Fantastiske Forvandlinger og Er der en arkitekt til stede?
Sheela Maini Søgaard
CEO, partner, Bjarke Ingels Group
Sheela Maini Søgaard er CEO og partner i Bjarke Ingels Group (BIG), hvor hun startede som CFO i 2008. Hun har siden transformeret BIG fra Bjarke Ingels' danske arkitektvirksomhed til en international anerkendt virksomhed med over 700 medarbejdere i København, New York City, London, Barcelona, Zürich, Shenzhen og Los Angeles. Sheela Maini Søgaard har en fortid hos Meyers, GN Resound og McKinsey & Co. Hun er desuden bestyrelsesmedlem i Bikubenfonden, forperson for bestyrelsen i Dinesen og professor på CBS og blev i 2022 kåret til Årets Leder i Danmark af den faglige organisation, Lederne.
Peter Viggo Jakobsen
Lektor, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet
Peter Viggo Jakobsen er cand.scient.pol., ph.d. i international politik og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier i Forsvarsakademiet. Han beskæftiger sig blandt andet med dansk og nordisk forsvars- og sikkerhedspolitik, FN og international fred og sikkerhed, fredsoperationer, civil-militært samarbejde, konflikthåndtering, militær magtanvendelse, tvangsdiplomati og strategi. Peter Viggo Jakobsen udtaler sig ofte i danske og internationale medier om forsvars- og sikkerhedspolitiske emner. Han holder løbende foredrag, har vundet flere formidlingspriser og var årets underviser ved Institut for Statskundskab i 1999. Peter Viggo Jakobsen er desuden medlem af redaktionskomiteerne for tidsskrifterne European Security, International Peacekeeping, Politica, samt Military and Strategic Affairs og fungerer som reviewer for adskillige danske og internationale tidsskrifter og bogforlag.
Dariush Rezai
CEO, Sweco Denmark
Dariush Rezai er CEO i Sweco Danmark A/S og President of Central Europe i Sweco Group. Han kom til Sweco i 2017 efter en årrække i ledende internationale stillinger hos Eltel Networks og NCC Construction. Dariush Rezai er uddannet cand.polit. og har otte års erfaring med management consulting som strategikonsulent hos Accenture, Deloitte og Arthur Andersen.
Anne Skovbro
Adm. direktør, By & Havn
Anne Skovbro har været adm. direktør i By & Havn siden august 2018. By & Havn udvikler by i Nordhavn, Ørestad og Sydhavnen. Anne Skovbro har gedigen planlægningserfaring fra blandt andet en position som direktør i økonomiforvaltningen i Københavns kommune og har dyb indsigt i byudviklingsprojekter. Hun er uddannet civilingeniør i planlægning og har en ph.d. fra Institut for Arkitektur og Design på Aalborg Universitet.
Per W. Hallgren
Adm. direktør, Jeudan
Per W. Hallgren er adm. direktør i Jeudan, hvor han siden 1993 har været med til at bygge virksomheden op til Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Jeudan beskæftiger sig med investering og drift af kontor- bolig- og detailejendomme i det centrale København. Jeudan har i dag ca. 600 medarbejdere, mere end 1 mio. kvm. fordelt på 207 ejendomme med en værdi på knap DKK 30 mia. og en egenkapital på ca. DKK 8,5 mia.
Hans-Bo Hyldig
Adm. direktør, FB Gruppen
Hans-Bo Hyldig er adm. direktør og medejer af FB Gruppen, der siden grundlæggelsen i 2003 har haft fokus på at udvikle, bygge og sælge boliger. FB Gruppen har blandt andet udviklet Grønttorvet og bydelen Ny Valby med omkring 2.000 lejligheder og byhuse. Bag projektet til mindst fem milliarder kroner står også pensionsselskabet PKA. Hans-Bo Hyldig er uddannet cand.merc.aud. fra CBS.
Lars Thylander
Founding Partner, Thylander Gruppen
I 1986 stiftede Lars Thylander virksomheden Thylander, som i øjeblikket forvalter 11 ejendomsfonde og ejendomskonsortier med en portefølje på cirka 12 milliarder kroner og 150 ejendomme. Thylander står blandt andet bag udviklingsprojektet Kongens Kvarter, hvor Danske Banks tidligere hovedsæde nær Kongens Nytorv skal transformeres til et helt nyt og eksklusivt kvarter i hjertet af København med hoteller, restauranter, butikker og kontorer.
Peter Olsson
Adm. direktør, AP Pension Ejendomme
Peter Olsson er adm. direktør for AP Ejendomme og dermed chef for AP Pensions ejendomsportefølje, der udgør små 10% af selskabets samlede investeringer. AP Ejendomme med tilhørende datterselskaber ejer ved udgangen af 2021 i alt 58 ejendomme og grunde til en samlet værdi på lidt over 5 mia kroner. Derudover købte AP Pension i slutningen af 2021 det danske ejendomsselskab Bostad med 70 ejendomme i porteføljen, som er overtaget i 2022.