Program
11:30
Registrering, frokost og netværk
12:30
Velkommen til Ejendomsdagene 2024
Konferencier Mikael Bertelsen byder velkommen til Ejendomsdagene 2024.
Mikael Bertelsen, konferencier,
12:45
Hvor skal renterne hen?
Den første rentenedsættelse forventes i Europa i starten af juni, men nedsættelserne ser også ud til at blive markant færre i 2024, end de fleste troede i starten af året. Renteudviklingen har stor betydning for både den globale vækst og den danske ejendomsbranche. Hvad er status på renterne, hvilke tendenser og hændelser får indflydelse på den økonomiske udvikling i resten af 2024 og hvad kan vi forvente os af året der kommer?
Steen Bocian, økonomisk redaktør og cheføkonom, Børsen
13:10
Fremtidens finansiering i en grøn tidsalder
De kommende år bliver kravene til finansiering i stadig højere grad præget af den grønne omstilling. Hvordan kommer man bedst i gang, hvis man også vil fastholde adgangen til attraktiv finansiering? Vi får et bud.
Christina Graversen Krath, Head of Sustainability, Business Customers, Danske Bank
13:25
Bæredygtighed - konkrete tiltag og fremtidige muligheder
I denne debat, modereret af Estate Medias chefredaktør Kamilla Sevel, kigger vi på en række konkrete metoder og værktøjer i krydsfeltet mellem bæredygtighed og ejendomsbranchen - og drøfter hvilken rolle bæredygtighed overordnet set kommer til at spille i branchen fremover. Hvilke begynderfejl har vi lavet indtil videre og hvilke udfordringer og muligheder ligger der og venter i horisonten?
Annemarie Munk Riis, adm. direktør, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Bjarne Jørgensen, direktør, ansvarlig for Storkunder Ejendomme, Realkredit Danmark/Danske Bank
Gunhild Askehave, ErhvervsPhD-stud., Inst. for Bygningskunst, By og Landskab, Det Kongelige Akademi
Rasmus Juul-Nyholm, Co-Founder, Home.Earth
Kamilla Sevel, chefredaktør og kommentator, Estate Media
14:35
Hvornår kommer transaktionerne tilbage?
Siden rekordåret 2021 er transaktionerne på det danske ejendomsmarked faldet markant. Dette skyldes ikke mindst, at de udenlandske investorer har trukket følehornene til sig i takt med stigende inflation og renter verden over. Men nu hvor inflationen er faldet og renterne har stabiliseret sig - og måske endda står over for en snarlig nedsættelse - hvornår kan vi så forvente, at det også begynder at lysne på transaktionsfronten?
Peter Winther, Executive Director, Partner, MRICS, Colliers
15:00
Fra bolig til erhverv og tilbage igen: En samtale med en af Danmarks største investorer
Det har været et hårdt år for de største investorer. PFA måtte så sent som i februar nedskrive koncernens portefølje med mere end 7 milliarder kr., og forandringen i ejendomsmarkedet har medført flere strategiske ændringer. Hvordan bliver porteføljen fremadrettet? Hvordan skal sammensætningen af ejendomstyper være i porteføljen, og hvad er den ideelle måde at drive så stor en portefølje på i forhold til det risikovægtede afkast?
Peter Morgan, Head of Real Estate, PFA
16:15
Nye ambitioner for dansk mastodont
Det var Breaking News, da finske PHM i maj måned afslørede sit køb af den danske administrationsmastodont DEAS. Men hvem er PHM Group, hvad var baggrunden for overtagelsen af netop DEAS og hvilke ambitioner har PHM på det danske, nordiske og europæiske marked, når de med egne ord ikke vil revolutionere administration og drift af ejendomme, men derimod skabe en evolution på markedet?
Kasper Bygholm, Country Director, Denmark, PHM Group
16:40
I kølvandet på Den Sorte Svane
TV 2-dokumentaren Den Sorte Svane har formentlig fået nogle virksomheder i ejendomsbranchen til at kigge indad. Men hvordan får man rettet op på interne procedurer og/eller et moralkodeks, der halter og hvad gør man, hvis først shitstormen rammer? Der er ikke plads til finere fransk madlavning og lange forklaringer, når medierne går i flæsket på en og etikken møder entrepriseretten.
Andreas Thyrring, partner, Ulveman & Børsting
17:00
Check-in på Marienlyst Strandhotel
17:30
Løbetur med branchekolleger (optional)
19:00
Netværksdrink i baren
19:30
Festmiddag, Ejendomsprisen og underholdning
07:30
Morgenmad og check-out
09:00
Velkommen til Ejendomsdagene - dag 2
09:05
Arkitekturens betydning
Ane Cortzen er aktuel med TV-programmet "Er der en arkitekt til stede?", hvor nogle af de - efter Cortzens mening - mindre vellykkede eksempler på dansk arkitektur tages under kærlig behandling. Men hvilken rolle spiller arkitekturen i den danske og internationale bygge- og ejendomsbranche? Og er det altid arkitekternes skyld, hvis processen kører af sporet og det færdige resultat ikke lever op til forventningerne?
Ane Cortzen, TV-vært, foredragsholder, anecortzen.dk
09:35
Arkitektens rolle i fremtidens ejendomsbranche
Den danske arkitektbranche har været under markant forandring de seneste år. Forventningen til arkitekterne er ofte, at de både skal stå for den bæredygtige, æstetiske og fornyende byudvikling og samtidig sikre, at alle kan lide det, der bliver bygget. Alt sammen samtidig med, at de skal skabe gode bundlinjer i et marked, hvor alle gerne vil have den største bid af kagen. Hvad er de vigtigste trends i arkitekturen i dag? Hvordan kan man bringe et arkitektfirma frem mod 2030 på egne ben, og hvad kan vi lære af de globale trends?
Sheela Maini Søgaard, CEO, partner, Bjarke Ingels Group
10:00
Hvor skal soldaterne bo?
Krigen i Ukraine og Mellemøsten har åbenlys indflydelse på det danske samfund og de fleste brancher i et eller andet omfang. Mere konkret betyder det også en netop indgået forsvarsaftale, der åbner op for, at når de fysiske rammer på forsvarsområdet fremadrettet skal forbedres og udvides, så kan det ske via offentlig-private partnerskaber (OPP) med f.eks. pensionskasserne som investorer. I dette oplæg kan du både høre om krigens indflydelse på os danskere og hvordan det skaber et behov for at gennemføre større projekter som f.eks. etablering af nye ejendomme til soldater og andre ansatte i forsvaret.
Peter Viggo Jakobsen, lektor, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet
11:15
Hvem gør hvad i fremtidens ejendomsbranche?
Rådgiverens rolle bliver stadig vigtigere og er afgørende for alle de store dagsordener, der præger ejendomsbranchen som klima, urbanisering, digitalisering og bæredygtighed. Ikke mindst set i lyset af de kommende års stramninger både på nationalt og EU-niveau. Alligevel er rådgiveren sjældent den, der høster hverken prestige eller roser, når det hele lykkes. Hvad bliver rådgiverens rolle i fremtiden, hvordan kommer vi til at se balancen udvikle sig mellem bygherrerådgivere, bygherrer og byggeriets parter, og hvad bliver det vigtigste og mest værdiskabende at være opmærksom på i forhold til valget af samarbejdspartnere i bygge- og ejendomsbranchen i fremtiden både som offentlig og privat aktør?
Dariush Rezai, CEO, Sweco Denmark
11:45
Afslutningsdebat: Hvad venter på den anden side?
Ovenpå en Covid-19 pandemi har vi oplevet faldende transaktioner, stigende renter, tiltagende og faldende inflation, krig i dele af verden - endda også tæt på landets grænser. Men hvad venter der på den anden side, nu hvor der ser ud til at være kommet styr på inflationen og rentenedsættelserne ifølge de fleste økonomer kommer nærmere - i hvert fald i Europa?
Anne Skovbro, adm. direktør, By & Havn
Per W. Hallgren, adm. direktør, Jeudan
Hans-Bo Hyldig, adm. direktør, FB Gruppen
Lars Thylander, Founding Partner, Thylander Gruppen
Peter Olsson, adm. direktør, AP Pension Ejendomme
Kamilla Sevel, chefredaktør og kommentator, Estate Media
13:30
Tak for denne gang og på gensyn til Ejendomsdagene 2025