Jan Johansen. Foto: Presse

ATP Ejendomme henter endnu en ny direktør

ATP Ejendomme står over for at øge sine aktiviteter inden for byggeri og projektudvikling, blandt andet for bedre at udnytte sine byggeretter. Til at lede og drive udviklingen har ATP Ejendomme ansat Jan Johansen med det overordnede ansvar for lejemålsindretninger, renoveringer, nyopførelser og drift.

Det sker med en stilling som CPO (Chief Property Officer).

Jan Johansen kommer fra entreprenørkoncernen CG Jensen, hvor han siden 2012 har haft forskellige ledende stillinger, senest som direktør for kvalitet/rapportering (CQO) og medlem af direktionen.

– Med ansættelsen af Jan Johansen får vi en stærk kapacitet, som gennem en årrække har opbygget både strategisk og operationel erfaring med projektudvikling, projektstyring og økonomistyring inden for byggebranchen. Samtidig ønsker vi med Jan at øge fokus på blandt andet implementering af digitale løsninger til effektivisering og styring af såvel projektudvikling som driftsovervågning og -optimering, siger adm. direktør Martin Vang Hansen, ATP Ejendomme.

Selv siger hovedpersonen, Jan Johansen:

– ATP Ejendomme har en stærk og attraktiv markedsposition, og jeg ser frem til at være med til at udvikle og styrke projekt- og ejendomsudviklingen og samtidig understøtte de tværgående tiltag og processer i ATP Ejendomme, der fremmer vigtige områder som effektivisering, digitalisering og bæredygtighed.

Ny direktion
Jan Johansen indtræder i direktionen i ATP Ejendomme, der i dag består af adm. direktør Martin Vang Hansen, investeringsdirektør Kenneth Olsson, investeringsdirektør André Scharf og property management-direktør Christian Hartmann.

Investeringsdirektørerne Kenneth Olsson og André Scharf tiltrådte i henholdsvis september 2019 og maj 2020, mens Jan Johansen tiltræder som CPO senest 1. december.

Direktør for Property Management Christian Hartmann stopper ved udgangen af juli. Det sker efter gensidig aftale, oplyser han til Estate Media.

– Der er grund til at rette en meget stor tak til Christian, som har været en meget vellidt kollega og medarbejder i ATP Ejendomme i mange år, og som har en stor del af æren for, at vi i dag er en af de fremmeste ejendomsejere og –udviklere i Danmark. Jeg er taknemmelig for Christians indsats og ønsker ham alt det bedste for fremtiden, siger Martin Vang Hansen.

ATP Koncernen med bedste årsresultat 
ATP Koncernen landede i 2019 sit bedste årsresultat nogensinde. Ud af det samlede investeringsafkast på 40,7 milliarder kr. bidrog fast ejendom med 2,1 milliarder kr.

Læs mere i ATP opnår investeringsafkast på over 40 milliarder kr.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder