Ejendomsinvesteringschef Kenneth Olsson, Industriens Pension. Foto: ATP Ejendomme

Ny chef for ejendomsinvestering går efter investeringer for 1 milliard kr. årligt

– Der er ikke konkrete mål for, hvor meget vores ejendomsinvesteringer skal øges med. Men jeg har selv en ambition om at vokse med i omegnen af 1 milliard kr. om året. Der er også mulighed for endnu mere, hvis de rigtige projekter viser sig.

Det siger ejendomsinvesteringschef Kenneth Olsson, Industriens Pension, til dagbladet Børsen.

Han skiftede i december 2018 til Industriens Pension fra en stilling som underdirektør i ATP Ejendomme.

Industriens Pensions ejendomsportefølje har en værdi på 8,7 milliarder kr., hvoraf 3,5 milliarder er i Danmark. Kenneth Olssons opgave er at opstøve især flere erhvervsejendomsinvesteringer, men også gerne danske boligejendomsinvesteringer.

Industriens Pension har en strategi om at øge investeringerne i erhvervsejendomme i København og Aarhus, men Kenneth Olsson er blevet ansat for at udvide og udfordre den strategi, så den over tid kan rumme en større geografi og flere ejendomstyper, fortæller han til Børsen.

Læs også Industriens Pension finder ejendomsinvesteringschef i ATP Ejendomme





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder