Adm. direktør og ejer Anders Holch Povlsen, Bestseller. Foto: Bestseller

Kritiseret Bestseller-ejer betaler alligevel husleje

Efter massiv kritik fra flere fronter har Bestseller-ejer og adm. direktør Anders Holch Povlsen betalt husleje hos alle sine udlejere i Danmark og undskylder samtidig, at modekoncernen tidligere ville tilbageholde betalingen.

Det siger han til erhvervsmediet Finans.

– Vi meldte tidligt ud om alvoren i denne krise og behovet for dialog med udlejere om fremtiden. Jeg vil gerne undskylde for vores håndtering og beklager, hvis vi utilsigtet har trådt ved siden af overfor nogle udlejere, siger Anders Holch Povlsen til Finans.

Han understreger dog samtidig, at Bestseller fortsat vil forhandle med udlejerne for at finde en løsning for den kommende tid.

I marts meddelte Bestseller, at koncernen ikke ville betale husleje til alle de butikker, som modekoncernen lejer sig ind hos på grund af coronaviruskrisen, der har store økonomiske konsekvenser for Bestseller.

Men nu bekræfter Anders Holch Povlsen altså, at Bestseller ved indgangen til april valgte at betale huslejen for denne måned til de danske udlejere, som drejer sig om cirka 250 butikker.

Bestseller var en af de første i detailhandlen, som lige efter coronaviruskrisens udbrød meddelte sine danske udlejere, at man havde brug for henstand med huslejen og dialog om huslejen.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder