Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening. Foto: Lars Horn/Baghuset

Boligforening med over 7.000 boliger fremrykker projekter

Himmerland Boligforening med over 7.000 boliger er ved at finde ud af, hvor mange udendørs håndværkeropgaver, den nordjyske boligforening kan fremrykke det næste stykke tid. Baggrunden er coronaviruskrisen, som har store økonomiske konsekvenser for samfundet og erhvervslivet.

Derfor lancerer Himmerland Boligforening to tiltag, som skal hjælpe det lokale erhvervsliv i en svær tid.

– Den nuværende situation er hård for de lokale erhvervsdrivende, så derfor ønsker vi naturligvis at give en hjælpende hånd. Det gør vi med to konkrete tiltag. Vi fremrykker udendørs håndværkeropgaver og vi fremrykker fakturabetalinger, siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Ved at fremrykke fakturaer og udendørs håndværkeropgaver kan boligforeningen hjælpe sine leverandører med at fastholde en indtjening, mens ordrebogen er tom. Sågar uden at det koster beboerne ekstra i husleje. Der er foreløbigt kun tale om udendørs opgaver, hvor håndværkerne ikke har kontakt til beboere, understreger Ole Nielsen.

Pengene findes via boligforeningens vedligeholdelsesplaner. I skrivende stund har Himmerland Boligforening med hovedkontor i Aalborg henlagt i alt cirka 500 millioner kr. til vedligehold, og det er altså disse midler, som nu bringes i spil. I år er planen, at godt 10 millioner kr. skal bruges på vedligeholdelsesopgaver i afdelingerne.

I kølvandet på nødråb
Tirsdag har erhvervs- og interesseorganisationen Dansk Byggeri opfordret stat, regioner og kommuner til, at investeringer i for eksempel vedligeholdelse af ejendomme, der ellers var planlagt til sommerferien, sættes i gang tidligere. Det vil kunne medvirke til, at bygge- og anlægsvirksomhederne kan begrænse omfanget af afskedigelser som følge af coronaviruskrisen.

Læs mere i Nyt nødråb: Fremryk offentlige byggeprojekter

Læs også Himmerland Boligforening renoverer for 800 millioner kr. i Aalborg

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder