København. Foto: Søren Duran Duus

EDC Erhverv Poul Erik Bech: Her er udfordringer og muligheder i 2020

– Boligejendomme er fortsat det mest handlede og efterspurgte aktiv blandt alle ejendomsinvestorer. Men den rekordhøje beskæftigelse giver gode vilkår for kontor, hvilket har øget interessen, især for fleksible kontorer. Der tilføres især i København en del nye kvm i de ydre områder af byen, mens de ældre i højere grad omdannes til boligformål.

Sådan opsummerer Head of Research Joseph Alberti, EDC Erhverv Poul Erik Bech, det danske erhvervsejendomsmarked. Det sker i en ny udgave af EDC Market Update.

– 2019 var et år med lavere transaktionsvolumen, hvilket primært skyldes manglen på +500 millioner. kr.-ejendomme, som de seneste år har haft en meget væsentlig betydning for den samlede transaktionsvolumen. 2019 var også præget af usikkerhed på regulerede boligudlejningsejendomme, hvilket har begrænset handlen af denne type væsentligt.

Udbuddet af logistikejendomme kan ikke følge med efterspørgslen. Det gælder både på leje og investering, hvilket i høj grad skyldes nærhedsbehovet for at levere varer til e-handel. Der er et stort behov for højloftede og fleksible ejendomme, hvilket giver gode muligheder for spekulativt byggeri, fremhæver Joseph Alberti.

Afgørende faktorer for detail
– Mens internethandlen påvirker industri/logistik positivt, så skaber det udfordringer for detailhandlen. Her kommer fremtiden til at handle om samarbejde mellem udlejere, lejere og byplanlægning. Vores opfattelse er, at formår man at samarbejde om en bedre planlægning af detailområdet kombineret med at inddrage oplevelsesøkonomien i butikkerne, så vil det fortsat være et attraktivt marked.

Selvom det historisk har været svært at forudsige renteudviklingen, så forventer EDC, at de lave renter fortsætter:

– De offentlige ejendomsvurderinger er stadig en ukendt størrelse på erhvervsejendomsmarkedet. Først skal man have styr på privatmarkedet, herefter bliver det interessant at se, hvilken løsning som kommer for erhvervsejendomme. Vi har dog ikke set, at markedet har været uroligt, da vi nærmede os deadline i 2021, og da det nu er udskudt til 2024, er presset aftaget i den nærmeste fremtid.

– Spørgsmålet er ligeledes om det lykkes at lave en fair værdiansættelse på de forskellige ejendomstyper. Der er dog ingen tvivl om at grundskatterne vil stige i de større byer. Selvom skatterne kan tildeles lejen, så har det alligevel betydning for driften af ejendommen ved for eksempel brugerejendomme, ledighed og om en stigende bruttoleje kan medføre et nedadgående pres på nettolejen generelt, skriver Joseph Alberti.

Klimainvesteringer bliver nøglen
En anden udfordring bliver, hvordan ejendomsmarkedet tilpasser sig proptech-bølgen om at drive ejendomme smartere.

– Især muligheden for at drive ejendomme mere energivenligt bliver et nøgleord i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at der i takt med kravene til at reducere udledninger udmønter sig i lovgivningen, så vil der være stigende fokus på klimainvesteringer fra såvel investorer, bygherrer, lejere og det offentlige, så det kommer helt sikkert til at rykke fremover, siger Joseph Alberti.

Hvert kvartal udgives EDC Market Update med opdateringer på ejendomsmarkedet.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder