Retailchef i EDC Erhverv Poul Erik Bech, Frank Heskjær. Foto: EDC
Retailchef Frank Heskjær, EDC Erhverv Poul Erik Bech. Foto: EDC

Retailchef i EDC Erhverv Poul Erik Bech: Behersket optimisme på Mapic

En af verdens største retailkonferencer – Mapic – er netop løbet af stablen i Cannes. Frank Heskjær, retailchef i EDC Erhverv Poul Erik Bech, var til stede og fortæller om de stærkeste tendenser på fremtidens detailmarked.

Ifølge ham var der generelt optimisme at spore på årets Mapic efter mange år, hvor nethandlen har udgjort en stor trussel for retailbranchen.

– Fortællingen om detailhandlen har i mange år været præget af krise. Men man er blevet klar over, at nethandlen ikke har al skylden, hvis det går nedad for omsætningen. Man har fået øjnene op for, at mange webshops også er udfordrede, og der også er succeshistorier i detailbranchen. Generelt er stemningen præget af behersket optimisme, vil jeg sige, for der er stadig kæder, som må lukke, siger Frank Heskjær.

Han uddyber:

– Men samtidig er der ikke én af de internationale kæder, jeg har talt med, som ønsker at afvikle deres butikker i Danmark. Singapore blev blandt andet fremhævet som eksempel på et land, hvor man tidligere har set en tendens til, at flere og flere unge vælger fysiske butikker frem for nethandel, hvilket kan skyldes unges modreaktion på en forældregeneration, der nethandler i stor stil. Generelt blev potentialet i at henvende sig til unge uden børn fremhævet, da de – ligesom det ’grå guld’ – har tiden til at gå fysiske butikker.

Butikskoncepter under samme tag
Der er også voksende fokus på at mikse forskellige butikskoncepter under samme tag.

– Det er noget, man arbejder meget på i detailbranchen, og er en trend, som lader til at være kommet for at blive. Det handler om at skabe en helt særlig oplevelse, som kunden ikke får bag skærmen. For 10 år siden var etablerede kæder ikke interesserede i at gå sammen med andre ukendte butikskoncepter. Men det har ændret sig markant de seneste år, da mange mainstream-brands er blevet bevidste om, at en lokal, innovativ blomsterbutik eller kaffebar kan give deres brand noget kant, siger Frank Heskjær.

Samtidig fylder bæredygtighed og klima enormt meget, og der er øget fokus på, at man med blandede butikskoncepter kan ride med på klimabølgen ved for eksempel som tøjbutik at gå sammen med en grøn frisør eller kaffebar og på den måde også få tøjet til at fremstå mere bæredygtigt, siger Frank Heskjær.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder