Foto: Google Maps

Regeringen klar med nyt initiativ for at bevare levende bymidter

Ændringer i indkøbsvaner, stigende internethandel og et faldende udbud af butikker påvirker livet i bymidten. Derfor er der behov for at gentænke bymidten, hvis der fortsat skal være levende bymidter over hele landet. Derfor vil S-regeringen gå sammen med kommunerne for at se på at fastholde levende bymidter. Et af regeringens initiativer i den kommende vækstplan for handel og logistik en styrket indsats for at fastholde levende bymidter.

Regeringen vil oprette et partnerskab med Erhvervsministeriet, organisationer med særlig viden inden for bymidteudvikling og kommuner med det overordnede formål at understøtte kommunernes arbejde med levende bymidter.

– Levende bymidter i små og mellemstore byer i Danmark er truet, og der sker en centralisering, som er skadelig. Vores byer i hele landet skal trives. Derfor igangsætter jeg nu er partnerskab for levende bymidter, som skal sætte fokus på at fastholde liv og aktiviteter i små og mellemstore byer og lokalsamfundene, siger erhvervsminister Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Initiativet blev præsenteret ved en lancering i Hobro bymidte mandag den 6. januar, hvor erhvervsministeren mødtes med lokale repræsentanter fra Hobro, som ligger i Mariager Kommune. Kommunen arbejder aktivt med udvikling af Hobro bymidte.

Fremgangsmåde
Partnerskabet skal analysere igangværende projekter og foretage en systematisk erfaringsopsamling af gode eksempler på levende bymidter, både danske og udenlandske. Der skal udarbejdes en værktøjskasse med forslag til løsninger og konkrete greb til bymidteudvikling og omstilling og komme med anbefalinger til statslige indsatser, der kan understøtte kommunernes arbejde med levende bymidter.

Som en del af partnerskabets anden fase udvælges tre-fem byer, hvor der udarbejdes konkrete udviklingsstrategier i partnerskab mellem kommunen, handelsstandsforeningen og eventuelt andre lokale aktører, der skal danne rammen om en mere målrettet og sammentænkt indsats fra såvel offentlige som private aktører i byen.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder