Adm. direktør Martin Vang Hansen, ATP Ejendomme. Foto: Muusfoto

ATP køber sig ind i europæiske logistikejendomme for 1,1 milliard kr.

ATP Ejendomme køber sig ind i 70 europæiske logistikejendomme. Investeringen sker igennem den nyoprettede fond AXA Logistics Europe Fund og i selskab med den globale ejendomsinvestor AXA IM – Real Assets, som ATP Ejendomme i forvejen ejer fire ejendomme i Bruxelles, London og Amsterdam sammen med.

Investeringen har yderligere en nordisk investor i den første closing.

ATP Ejendomme betaler 1,125 milliard kr. for at blive medejer af logistikejendommene sammen med en række andre institutionelle investorer.

Logistikejendommene ligger hovedsageligt i Frankrig, Tyskland og Holland.

– Vores interesse for logistikejendomme har gennem længere tid været stigende – ikke mindst, fordi behovet for logistikcentre er blevet stadigt større. Det er en udvikling, vi forventer vil fortsætte, og derfor investerer vi nu i de franske, tyske og hollandske logistikejendomme, der forventeligt vil sikre langsigtede, stabile afkast til gavn for ATP’s medlemmer, siger adm. direktør Martin Vang Hansen, ATP Ejendomme, der er Danmarks næststørste ejendomsinvestor.

ATP forventer et årligt afkast på over 5 procent af den nye investering.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder