Boligminister Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Foto: Claus Bech
Boligminister Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Foto: Claus Bech

Boligministeren ønsker at beholde paragraf 5, stk. 2

Politikerne på Christiansborg med boligminister Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, i spidsen er i fuld gang med at forhandle om Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2.

Berlingske, som har fået indblik i, hvilket forslag boligministeren har lagt på forhandlingsbordet, oplyser, at ministeren går efter at beholde paragraf 5, stk. 2 – den såkaldte moderniseringsregel.

Efter de første to møder støtter et flertal, at et indgreb er nødvendigt. Den store knast er tilsyneladende, at også denne model kan få økonomiske konsekvenser for andelsboligmarkedet, skriver Berlingske.

Men der skal være et skærpet krav til energistandarden, så lejemålet efter en renovering skal leve op til minimum energimærke C mod nuværende energimærke D – det er løsningen, som i ekspertgruppens rapport hedder Model B.

Samtidig vil boligministeren kombinere energikravet med den såkaldte Alternativ model 3, som går ud på at fjerne ordet ’væsentligt’ i lovteksten, hvor der i dag står: ’Ved lejeaftalens indgåelse må lejen for lejemål, som er gennemgribende forbedret, ikke fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi’.

Endelig foreslås en styrkelse af huslejenævnene, så for eksempel lejernes mulighed for at få prøvet sagerne i huslejenævnet forbedres, oplyser skriver Berlingske.

Et værditab for udlejningsejendomme på 1-7 procent
Ifølge et notat fra Boligministeriet vil denne model kunne medføre et værditab for udlejningsejendomme på 1-7 procent. Det samme gælder ejendommene i andelsforeninger med valuarvurderinger. Man da andelsværdien beregnes ud fra ejendommens værdi fratrukket foreningens gæld og hensættelser, kan tabet for den enkelte andelshaver blive markant større.

For fremtidige lejere i ejendomme med potentiale for 5.2-forbedringer kan det medføre en økonomisk gevinst i form af lavere husleje, hvis udlejere som følge af energikravet undlader at gennemføre en renovering, skriver Berlingske.

Boligminister Kaare Dybvad oplyser til avisen, at han ikke ønsker at forhandle gennem pressen, og at han derfor ikke har nogen kommentarer.

Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2 gør det muligt at hæve huslejen, hvis ejer moderniserer sit lejemål for minimum 258.000 kr. (beløbsgrænsen i 2019), når lejer er fraflyttet.

Ekspertgruppens modeller for Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2

Model A: Afskaffelse af Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2

Model B: Krav om minimum energimærke C – mod energimærke D i dag – ved paragraf 5.2-forbedringer

Model C: Forhøjelse og evt. fordobling af beløbsgrænser for paragraf 5.2-forbedringer, som i dag er på 2.255 kr. per kvm (2019) eller et samlet beløb på 258.000 kr.

Model D: Afskaffelse af paragraf 5, stk. 2 mod generel forhøjelse af afkastet, som anvendes for forbedringer i forbindelse med lejefastsættelse efter boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 1

Alternativ model 1: Afskaffelse af det lejedes værdi og indførelse af et procentvis tillæg til den omkostningsbestemte leje for gennemgribende forbedringer i paragraf 5, stk. 2

Alternativ model 2: Omkostningsbestemt leje med et forhøjet afkast for energiforbedringer

Alternativ model 3: Justering af margin for det lejedes værdi ved at fjerne ‘væsentligt’ fra paragraf 5, stk. 2, hvoraf det fremgår, at huslejen ikke væsentligt må overstige det lejedes værdi. Ifølge almindelig anerkendt praksis vurderes denne margin at være 10 procent

Kilde: Transport- og Boligministeriet

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder