Estate Media –

Nyheder – Danmark

Foto: Newsec

Boligminister om ekspertgruppens nye rapport om 5.2-renoveringer: Kan være en alt for lukrativ forretning

Ekspertgruppens rapport viser, at det for udlejere, herunder udenlandske kapitalfonde, kan være en alt for lukrativ forretning at opkøbe danske udlejningsejendomme, som man kan få store afkast på, siger boligministeren

Søren Duran Duus

tirsdag 29. oktober 2019 10:15

– Ekspertgruppens rapport er et sagligt og vigtigt bidrag til de politiske drøftelser, vi nu må i gang med, når det gælder Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2.

Det siger boligminister Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, i forbindelse med, at Transport- og Boligministeriet netop har offentliggjort rapporten fra den ekspertgruppe, der har undersøgt brugen af Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2 og effekterne for huslejepriser i danske udlejningsboliger.

I februar blev den daværende regering (V, LA og K) og lejelovsforligets øvrige partier (S, RV, DF, SF og EL) enige om at nedsætte en ekspertgruppe, der skulle undersøge anvendelsen af Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2.

Læs mere i Lynnedsat udvalg mellem branchen og ministeriet skal kulegrave især paragraf 5, stk. 2 (+)

81 procent højere husleje end omkostningsbestemte lejemål
Baggrunden var længere tids offentlig debat om udenlandske virksomheders opkøb af danske udlejningsejendomme og markante huslejestigninger som følge af paragraf 5, stk. 2-ordningen. En ordning, som giver mulighed for, at huslejen – efter en gennemgribende forbedring – fastsættes efter reglerne om det lejedes værdi i stedet for den omkostningsbestemte leje.

Transport- og Boligministeriet kan i dag offentliggøre ekspertgruppens 169 sider lange rapport, der har undersøgt omfanget og effekterne af Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2-ordningen, og som kommer med anbefalinger til mulige ændringer af loven.

Undersøgelsen viser, at cirka 57.000 lejemål i Danmark i dag udlejes efter Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2, og en af konklusionerne er, at de såkaldt gennemgribende forbedrede lejemål efter paragraf 5, stk. 2 har en husleje, der er 81 procent højere end de omkostningsbestemte lejemål.

’Kan være en alt for lukrativ forretning’
Rapporten peger også på, at der fortsat er cirka 74.600 udlejningsboliger på det danske udlejningsmarked, der har potentiale for gennemgribende forbedringer efter paragraf 5, stk. 2. Heraf er cirka 60 procent beliggende i en af de store bykommuner: København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg.

– Ekspertgruppens rapport viser, at det for udlejere, herunder udenlandske kapitalfonde, kan være en alt for lukrativ forretning at opkøbe danske udlejningsejendomme, som man kan få store afkast på. Til skade for lejerne og til skade for den sociale sammenhængskraft i vores store byer, hvor det bliver stadigt sværere for borgere med almindelige indkomster at finde en bolig, de kan betale for, siger boligministeren.

Han vil nu på baggrund af ekspertgruppens rapport og anbefalinger invitere Folketingets partier til forhandlinger om boligreguleringsloven. Allerede i aften har boligministeren inviteret lejelovsforligets partier til sættemøde i Transport- og Boligministeriet.

Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2 gør det muligt at hæve huslejen, hvis man moderniserer et lejemål for minimum 258.000 kr., som er beløbsgrænsen i 2019.

Læs hele ekspertgruppens rapport om Boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2 her

Læs også Ejendomdanmark: DR misbruger tal om 5.2-renoveringer og mangler nuancer

Læs også LLO anklager Ejendomdanmark for at føre skræmmekampagne

Læs også Ny rapport: Regeringsindgreb kan koste pensionskunder 10 milliarder kr.

Læs også Frederiksberg-borgmester frygter indgreb over for 5.2-renoveringer

Læs også Ejendomdanmark og ABF: Andelsboliger falder markant i værdi ved politisk indgreb

Læs også Ugen i Ejendom: Skuffede følelser og vilde beregninger

Læs også Ejendomdanmark roser udvalg, der skal få fakta om moderniseringer frem

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

RED: Højere transaktionsvolumen i 2020

Pluss, Analyse, Investering, Transaktioner / tirsdag 25. februar 2020

KFI har solgt 40.000 kvm stor grund i Ringsted efter frasalg af ejendom

Pluss, Transaktioner / tirsdag 25. februar 2020

Nye teknologier skal give mere effektiv og bæredygtig byggesektor

Pluss, Byggeri / tirsdag 25. februar 2020

LM Byg overtager konkursramte B. Nygaard Sørensen

Entreprenører, Virksomheder og mennesker / tirsdag 25. februar 2020

Her er Danmarks 10 langsomste kommuner

Pluss, Byggeri / mandag 24. februar 2020

6.500 flere boliger står tomme i Danmarks største byer

Pluss, Bolig / mandag 24. februar 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 27. februar kl. 09:00

Sikring af ejendomme

- optimering og forebyggelse af brand, skybrud, terror og uforudsete hændelser

Tirsdag den 3. marts kl. 13:00

Træbyggeri

- muligheder, erfaringer, udfordringer og vidensdeling

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland