Adm. direktør Søren Kristiansen, Dades. Foto: Dades

Dades vil investere for op mod 6 milliarder kr. i nye projekter og ejendomme

Dades gør klar til at investere for op mod 6 milliarder kr. i nye projekter og ejendomme.

Det oplyser ejendomsselskabet til Dagbladet Børsen.

I maj 2021 besluttede Dades at overdrage både forvaltning og udvikling af selskabets portefølje til Nrep for at øge fokus på udviklingsmuligheder på sine eksisterende ejendomme. Sammen med Nrep tog Dades hul på et investeringsprogram, der de kommende år skyder op mod 2 milliarder kr. i den eksisterende portefølje. Samtidig er målsætningen, at selskabet skal investere for op mod 6 milliarder kr. i nye projekter og ejendomme.

Læs også Dades overdrager forvaltning af ejendomme for 25 milliarder kr. til Nrep

Læs også Dades-direktør: En kæmpe og unik aftale med Nrep, fordi vi outsourcer vores kerneydelse

Siden forvaltnings- udviklingsaftalen med Nrep for knap halvandet år siden har Dades investeret 250 millioner kr. i renovering af ejendomme, mens et hotel i Viby ved Aarhus og en butiksejendom i Lyngby er købt for samlet knap 200 millioner kr.

– Vi følger planen nøje. Lige nu trækker vi vejret og ser, hvordan markedet udvikler sig, siger adm. direktør Søren Kristiansen til Børsen.

Som Estate Media skrev mandag, er Dades, som er et af Danmarks største privatejede ejendomsselskaber, kommet ud af 2021/22 med sit bedste årsresultat nogensinde. Det er sket med et resultat før skat på 3.764 millioner kr. mod 1.751 millioner kr. året før – altså mere end en fordobling.

Læs mere i Dades med ny årsrekord – overskud nærmer sig 4 milliarder kr.

Forventer ikke nyt årsresultat i 2022/23
Dog regner direktøren for Dades ikke med at kunne opnå et lignende rekordresultat i 2022/23, som dækker perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023.

– Fremtiden ser noget mere usikker ud end for blot et halvt år siden. Derfor kommer vi heller ikke i nærheden af det resultat før skat, som vi så sidste år, siger Søren Kristiansen til Børsen.

Han forventer et driftsresultat (ebit) på nogenlunde samme niveau som de opnåede 929 millioner kr. i 2021/2022.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder