De tre projekter i Danmark, der er nomineret til Mipim Awards 2022. Fra venstre ses ’Frederiksberg Allé 41’ på Frederiksberg (foto: Rasmus Hjortshøj), Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) i Herlev (foto: Mikkel Frost) og ’Æbeløen’ i Aarhus (foto: Rasmus Hjortshøj)

Danske arkitekter har hele fem vinderchancer ved årets Mipim Awards

Danske arkitektfirmaer har hele fem vinderchancer ved Mipim Awards 2022.

Det oplyser den 13 mand store jury, som netop har offentliggjort navnene på de 46 finalister fra 21 lande, der nu går videre til finalen i den anerkendte prisuddeling på Mipim. I år afsløres vinderne af de 12 kategorier ved et awardshow torsdag den 17. marts i Cannes, hvor ejendoms- og investormessen løber af stablen.

Frankrig har syv nomineringer efterfulgt af Italien med seks projekter, Storbritannien har fem projekter, Belgien og Danmark hver tre, mens USA, Kina og Spanien er repræsenteret med to projekter hver.

Mipim Awards-juryen ledes i år af formand François Trausch, Global CEO og CIO i Allianz Real Estate.

Set med danske øjne er det især spændende at holde øje med:

– Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) i Herlev, som er nomineret i kategorien ’Best Healthcare Development

– Projektet ’Frederiksberg Allé 41’ på Frederiksberg som er nomineret i kategorien ’Best Mixed-use Development

– og ’Æbeløen’-projektet i Aarhus, som er nomineret i kategorien ’Best Residential Development

BEST MIXED-USE DEVELOPMENT

Frederiksberg Allé 41

Copenhagen, Denmark
Developer: Union Holding and NRE Denmark
Architect: Cobe
Other: Arne Elkjær, Wissenberg and NRE Denmark

BEST HEALTHCARE DEVELOPMENT

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)

Copenhagen, Denmark
Developer: The Novo Nordisk Foundation, Capitol Region of Denmark and Steno Diabetes Center Copenhagen
Architect: Vilhelm Lauritzen Architects and Mikkelsen Architects
Other: Sted Landscape Architects

BEST RESIDENTIAL DEVELOPMENT

Æbeløen

Aarhus, Denmark
Developer: Raundahl & Moesby
Owner: Patrizia AG
Architect: Cebra Architecture
Other: Engineer: OJ Rådgivende Ingeniører (former Oluf Jørgensen) – Landscape architect: Mbyland

3XN og BIG har vinderchancer via projekter i udlandet
Udover de tre nomineringer med projektlokation i Danmark har de to danske arkitektvirksomheder 3XN og BIG-Bjarke Ingels Group tegnet projekter på udenlandsk grund.

3XN har tegnet det svenske projekt ’Astoriahuset and Nybrogatan 17’ i Stockholm, mens BIG-Bjarke Ingels Group har slået stregerne til projektet ’Musée Atelier Audemars Piguet’ i Le Brassus i Schweiz.

BEST REFURBISHED BUILDING

Astoriahuset and Nybrogatan 17

Stockholm, Sweden
Developer: Humlegården
Architect: 3XN
Other: Doos Architects, Joyn Studio, WSP and Tyréns

BEST CULTURAL & SPORTS INFRASTRUCTURE

Musée Atelier Audemars Piguet

Le Brassus, Switzerland
Developer: Audemars Piguet
Architect: BIG-Bjarke Ingels Group
Other: CCHE Lausanne SA, Atelier Bruckner, HG Merz, Luchinger und Meyer and Müller Illien Landschaftsarchitekten

Én dansk Mipim Award i 2021
I 2021 vandt Danmark én Mipim Award, da Basecamp og arkitekt Lars Gitz vandt for bedste boligprojekt – og dermed løb med én af ejendomsbranchens gyldne palmer.

Læs mere i Basecamp og Lars Gitz vinder Mipim Award

Mipim foregår i år i sydfranske Cannes fra 15. til 18. marts.

Se alle 46 finalister i Mipim Awards 2022 her

Læs alle nyheder om Mipim her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder