Nordisk Puls: Norsk selskab med svensk ejer vil købe ejendomme i Norden for milliarder

Velkommen til Nordisk Puls – en del af Estate Medias univers af nyheder. Nordisk Puls bringer et overblik over de vigtigste nyheder i den forløbne måned i de nordiske lande udvalgt af chefredaktørerne på Estate Media i Norge og Fastighetsnytt i Sverige, der sammen med den danske redaktion giver et bud på ’talk of the town’ i ejendomsbranchen.

Her er månedens vigtigste nyheder fra Sverige:

Mest læste nyhed?
Problemerne med skyderier i og omkring de svenske storbyer vokser fortsat. Alene i 2021 er 42 mennesker blevet dræbt som følge af 300 skyderier. Bag statistiken skjuler sig ofte et udfordret boligkvarter og en fejlslået integration. Her kan ejendomsselskaberne spille en stor rolle ifølge Mustafa Panshiri, der har rødder i Afghanistan og arbejder hos politiet i Linköping.

Læs artiklen her Mustafa Panshiri: Fastighetsbolag kan göra stor skillnad i utsatta områden

Månedens citat?
– Måske vil man hellere sidde med hænderne i skødet og tomme lokaler, mens man venter på den rigtige lejer, som accepterer både lejepris og aftalevilkår end at tegne en kontrakt med nogen, som tager lokalerne med 15 procent rabat og to års opsigelse. Så siger man måske nej tak, siger VD Peter Bergström, Objektvision, som synes, at ejendomsejerne er konservative og det kan forklare, hvorfor det går mere trægt i udlejningsmarkedet nu – fremfor alt i Stockholm.

Læs artiklen her Markedet er glohedt i Göteborg, men resten af landet halter efter

Største samtaleemne?
Med Cop26, klimakrise og sommerens store oversvømmelser både i Sverige, på kontinentet og i den øvrige verden er klimatilpasningen havnet i centrum af samfundsdebatten. Ejendomsbranchens rolle i den grønne omstilling er central, og det er ikke noget nyt, men det nye er, at branchen nu også skal tage en ledende rolle, hvad angår den grønne omstilling og tilpasningen til et klima i forandring.

Fastighetsnytt ser i denne artikel nærmere på konsekvenserne over hele Europa

Klimaforandringer skaber ødelæggelse flere steder. Her i Belgien. Foto: Björn Rundstrøm, Fastighetsnytt

Her er månedens vigtigste nyheder fra Norge:

Mest læste nyhed?
Arctic finder en ny chef for ejendomsgiganten. Det er Morten Kjeldby, der bliver daglig leder i den nye ejendomsgigant Public Property Invest, som skal købe ejendomme for 3 milliarder kr. inden nytår. Stifter af den svenske storinvestor SBB, Ilija Batljan, er storejer i selskabet.

Læs artiklen Her er chefen for ny storsatsning i det nordiske ejendomsmarked

Månedens citat?
– Vi som er boligudviklere er vældig optagede af nabolag, men vi har lavet en undersøgelse, der viser, at nordmænd ikke interesser sig særlig meget for det, siger regionschef Matilda Vinje, der er ansvarlig for Oslo-regionen i boligudviklingsselskabet Bonava.

Hun gennemgik 6 globale boligudviklingstrends, som påvirker boligmarkedet, da hun gæstede Estate Medias udgave af 2-dags konferencen Boligdagene i Norge.

Læs artiklen Disse globale trends påvirker boligmarkedet

Største samtaleemne?
I Norge bliver der brugt 8.900 norske kr. per kvm på lejetilpasninger. Så samtidig med, at der bliver talt meget om miljø og genbrug, bliver der brugt stadig flere ressourcer på at tilpasse lokalerne til nye lejere.

Læs artiklen Man bruger 8.900 NKR per kvm på at tilpasse kontorer til nye lejere

Regionschef Matilda Vinje, Bonava. Foto: Estate Media Norge.


Her er månedens vigtigste nyheder fra Danmark:

Mest læste nyhed?

Norsk investor køber 1.500 boliger i Danmark for 2 milliarder kr.

Norsk investor går ind i Danmark og køber boliger for 2 milliarder kr.

Månedens citat?
– Udfordringen skal ikke undervurderes. Vi ved, at fast ejendom spiller en enorm rolle i overgangen til en CO2-neutral økonomi. Vi har brug for væsentligt mere handlekraft for at beskytte vores planet mod den klimakrise, som den står over for, og vi inviterer partnere til at slutte sig til os i denne bevægelse mod at gøre CO2-neutrale byer til virkelighed, siger CEO og partner Claus Mathisen, Nrep, der er en af Nordens største ejendomsinvestorer.

Vil være brancheforbillede: Nrep går efter CO2-neutral portefølje allerede i 2028

Største samtaleemne?
Kommunalvalget i alle Danmarks 98 kommuner er absolut største samtaleemne. Borgmesterposten i alle Danmarks 4 største byer ligger netop nu hos Socialdemokratiet, men blandt andet i København kan den være i spil. Estate Media dækker valget med artikler fra kommuner over hele Danmark.

Se mere om valget, der finder sted 16. november her og læs alle artikler om KV21 her

Læs tidligere udgaver af Nordisk Puls her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder