Gefion Groups kontor i Østergade ved Kongens Nytorv i København. Foto: Gefion Group

Fem nye partnere i Gefion Group

For første gang siden Gefion Groups etablering i 2013 udvides ejerkredsen nu. Det sker med fem nye partnere.

Det oplyser det københavnske udviklingsselskab.

De nye partnere er COO Carsten Lygum, CFO Jens Rytter, chefjurist Jacob Kruse Rasmussen, teknisk direktør Martin Schjørring og senior projektudviklingschef Bjørn Opstrup Laursen.

Gefion Group, som i gennemsnit havde 27 fuldtidsmedarbejdere i 2020 mod 28 året før, har hidtil været ejet ligeligt af adm. direktør Thomas W. Færch og selskabets projektudvikler Anders Refvik Tindbæk.

Selskabet oplyser ikke de nye ejerandele.

– Gefion Group har siden vores etablering gennemgået en kæmpe udvikling, hvor vi har bevist, at vi kan løfte store og komplicerede udviklingsprojekter. Vi har i dag en velfungerende og dokumenteret platform til at håndtere alle typer af udviklingsprojekter, men med fortsat fokus på boliger. Samtidig har vi sikret en god pipeline af nye udviklingssager, så der er masser af nye spændende projekter at arbejde på i de kommende år.

– Derfor synes vi, at timingen er god for at udvide ejerkredsen i Gefion Group. Vi har fokus på at fortsætte den positive udvikling af virksomheden sammen med resten af organisationen. Det er afgørende for Gefion Groups fortsatte vækst at kunne tiltrække og fastholde de rette kompetencer, hvilket udvidelsen med vores fem nye partnere også skal ses i lyset af, siger adm. direktør, partner og medstifter Thomas W. Færch, Gefion Group.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Adm. direktør, partner og medstifter Thomas W. Færch, Gefion Group. Foto: Gefion Group

Nyt team
De fem nye partnere repræsenterer hver deres fagområde inden for projektudvikling, og har gennem de seneste år stået i spidsen for flere af de store udviklingsprojekter, som Gefion Group har udviklet, bygget, udlejet og solgt til både danske og udenlandske investorer.

– Med den udvidede ejerkreds repræsenterer Gefion Groups ejere stærke kompetencer gennem hele processen fra udvikling af et projekt, til det i sidste ende bliver solgt til en investor. Med de fem nye partnere har vi et stærkt eksekveringsteam, som allerede har bevist, at vi kan samarbejde og ikke mindst løse komplekse udviklingssager. Vi deler de samme visioner om kvalitetsbyggerier og bæredygtighed og har den samme lyst til forandring og nye måder at gøre tingene på, siger Thomas W. Færch.

Sigter mod overskud efter underskud
Gefion Group landede i 2020 et underskud på 28,6 millioner kr. før skat mod et underskud på 86,6 millioner kr. i 2019.

Efter et 2020, som ikke kunne leve op til Gefion-ledelsens forventninger, har de første seks måneder af 2021 været markant bedre.

Thomas W. Færch oplyste i juni i forbindelse med offentliggørelsen af Gefion Groups 2020-regnskab, at han forventer et bruttoresultat på 400 millioner kr. for den toårige periode 2021-2022, hvilket blot er en forskydning på ét år, eftersom han i fjor forventede et bruttoresultat på 400 millioner kr. for den toårige periode 2020-2021.

Gefion Group A/S havde på balancedagen 31. december 2020 aktiver for i alt 2.010 millioner kr. mod en balance på 2.287 millioner kr. året før, mens egenkapitalen var skrumpet til minus 63 millioner kr. fra en negativ egenkapital på 23 millioner kr. ultimo 2019.

Læs om Gefions 2020-resultater og forventninger til 2021 i:

Konkurser og Corona koster Gefion nyt markant underskud

Læs alle navnenyheder her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder