Dronning Margrethes Vej 2-4B/Sankt Ols Gade 24 i Roskilde. Foto: Nordicals

Thylander og pensionsselskaber udvider milliardportefølje

Thylander har på vegne af ejendomsfonden Danske Boligejendomme, hvor PFA og Industriens Pension er investorer, købt en 2.605 kvm stor, central ejendom i Roskilde.

Ejendommen består af 28 boliglejemål og 5 mindre erhvervslejemål og ligger på Dronning Margrethes Vej 2-4B/Sankt Ols Gade 24.

Bag salget står Morand Holding, som overtog ejendommen 1. maj 2017 for 40 millioner kr. Morand er ejet ligeligt af Roskilde-duoen Anders Johannes Skov Marker og Morten Kofoed Marker.

– Købet matcher i den grad vores fokus på at opbygge en stærk portefølje i vækstbyer uden for København og Aarhus, og det er et område, vi fortsat har stor interesse i.

– Roskilde er en af de mest attraktive byer på Sjælland og har de seneste 10 år fået næsten 5.000 nye indbyggere fordelt på alle aldersgrupper, fremhæver partner og direktør Henrik Køhn, Thylander.

Nordicals Sjælland har formidlet salget af hjørneejendommen, som var udbudt til 48,5 millioner kr.

Med opkøbet i Roskilde har Danske Boligejendomme en samlet portefølje på cirka 1 milliard kr. fordelt på 32 ejendomme i Jylland og på Sjælland.

Ejendommen er Danske Boligejendomms anden opkøb i Roskilde, efter Ringstedvej 3A-7C blev føjet til porteføljen i 2019. Her iværksatte Thylander – i samarbejde med Sophienberg Gruppen, Møgelhøj Arkitekter og entreprenøren DPU Entreprise – opførelse af nye tagkonstruktioner, der tilførte ejendommen 14 toværelses taglejligheder, som er udlejet.

 

Fakta: Danske Boligejendomme P/S

– Ejendomsfonden Danske Boligejendomme P/S blev etableret i 2017 i samarbejde mellem Thylander, PFA og Industriens Pension med en strategi om at opbygge en solid portefølje af primært boligudlejningsejendomme i danske vækstbyer uden for hovedstadsområdet og Aarhus

– Fonden har i 2020 en samlet portefølje på cirka 1 milliard kr., og det samlede antal boliglejemål under forvaltning er nu 981 fordelt på 32 ejendomme

Kilde: Thylander

 

Seneste udvalgte transaktioner:

Udenlandske investorer køber ejendom for knap 200 millioner kr.

Investorkreds køber 10 erhvervsbygninger i Vejle

Mægler formidler salg af københavnske boligejendomme for over 70 millioner kr.

Køber sjællandsk lejlighedskompleks for trecifret millionbeløb

Hines køber Portland Towers i Nordhavn for stort trecifret millionbeløb

Fynsk investor bag trecifret millionopkøb i Jylland – se pris

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder