Regus by IWG i Kyiv. Foto: URE.

Kun 10 procent af medarbejderne er på kontoret i Kyiv

Foråret var barsk for kontormarkedet i Kyiv. Frem mod sommeren var markedet stabilt, men med forventede fald i BNP på 35-45 procent i 2022, så venter der formentlig et hårdt efterår for investorerne med kontorejendomme i porteføljen i den ukrainske hovedstad.

Hovedparten af udlejningsaktiviteten i foråret var drevet af optimeringer, fornyelse af lejekontrakter og genforhandlinger af eksisterende kontrakter ifølge mæglerfirmaet CBREs afdeling i Ukraine.

I Kyiv er kun 10 procent af medarbejderne tilbage på arbejde. Der er dog en række sektorer som IT, High Tech,  telekommunication, medico etc., hvor virksomhederne giver udtryk for, at de stille og roligt vil trappe op igen.

Ikke overraskende er der ikke kommet nye kontorlokaler i markedet i første halvår af 2022, fordi alt er stoppet op. Men nu er der nyt på vej og omkring 114.000 kvm forventes at blive leveret i slutningen af 2022, hvis markedet i Kyiv fortsætter fredeligt.

Omvendt – hvis krigen ikke slutter i 2022, så er der en forventning om, at den markante fortsatte markedsrisiko vil betyde, at de byggerier, der er på vej enten ikke bliver færdiggjort eller får problemer med at få de nødvendige tilladelser, fordi ressourcerne bruges andre steder.

I sommer var den gennemsnitlige tomgang 17,7 procent. I 1. klasses ejendomme steg den med 2,9 procent og i 2. klasses lokaler med 4,3 procent til 21,6 procent. Det er især mindre og middelstore virksomheder, der flytter fra selvstændige lokaler til større budgetvenlige kontorhoteller. Når så få medarbejdere er på kontorerne er det et forsøg på at skære i omkostningerne, når mange medarbejdere alligevel ikke møder ind, fordi de for eksempel er flyttet til den mest sikre del af Ukraine.  

Kontorbyggeriet Forum Garden, Kyiv. Foto: URE.Selvom omplaceringen holder udlejningsgraden oppe, så betyder den altså samtidig, at tomgangen stiger, og udlejerne vil gøre meget for at holde på lejerne. Her ser man i øjeblikket, at der enten bliver tilbudt mere favorable vilkår eller for eksempel givet lejerabatter på 30-60 procent. Priserne i Kiyv ligger for 1. klasses kontorer på 1.200-1.400 kr. per kvm per år.

På kort sigt forventer CBRE Ukraine, at situationen i kontormarkedet bliver kompliceret, fordi der – selv når krigen slutter forventes økonomien at være udfordret og efterspørgslen lav. De mange kriser fra finanskrisen i 2008 til krigen i Donbass i 2014-2015, besættelsen af Krim-halvøen og Corona-nedlukningen, har dog gjort forretningslivet og markedet mere robust end det var tidligere.

CBRE forventer, at der vil tegne sig et nyt lejeniveau i markedet, når først krigen stopper og erhvervslivet for alvor kan finde fodfæste igen.

Læs også Heftig plan: Genopbygning af Kyiv skal være færdig til efteråret

Læs også Jysk vil genåbne alle sine butikker i Ukraine

Læs også Tomgang falder markant i det sydlige Ukraine





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder