Steen Lønberg Jørgensen er ny Head of Capital Raising and Client Relations i Heimstaden, hvor han også indtræder i direktionen. Foto: Presse

Heimstaden finder ny direktør i Copenhagen Infrastructure

Steen Lønberg Jørgensen er 1. september tiltrådt som ny Head of Capital Raising and Client Relations i Heimstaden, hvor han også indtræder i direktionen.

Det oplyser den opkøbsivrige, svenske ejendomskoncern, som er Danmarks største private boliginvestor og samtidig er Europas næststørste af slagsen.

Steen Lønberg Jørgensen skifter fra en position som partner og Head of Fund Raising & IR i Copenhagen Infrastructure Partners, CIP.

– Gennem de sidste syv år har Steen Lønberg Jørgensen været afgørende for at opbygge et stærkt investor relations team i CIP med afdelinger i Europa, Nordamerika, og Asien. Derudover har han været en stærk drivkraft for at løfte CIP til en ledende markedsposition inden for fonde for vedvarende energi. Steen var i CIP ansvarlig for at rejse mere end 15 milliarder euro – over 110 milliarder kr. – i kapital til CIP’s fonde fra over 125 institutionelle investorer fra 18 lande, oplyser Heimstaden.

Heimstadens store portefølje
Heimstaden er Europas næststørste boliginvestor med cirka 155.000 lejeboliger i 10 lande og en samlet porteføljeværdi på 342 milliarder svenske kr. – omkring 238 milliarder danske kr. Heimstaden har gennem de seneste tre år rejst mere end 60 milliarder svenske kr. – over 42 milliarder danske kr. –  i institutionel kapital.

– Vi vil fortsætte vores vækst gennem partnerskaber med ledende institutionelle investorer, som deler Heimstadens filosofi for langsigtet og bæredygtige investeringer samt vores målsætning om høj operationel kvalitet og fokus på langsigtet værdiskabelse. Vi byder Steen Lønberg Jørgensen velkommen og ser frem til at drage nytte af hans store erfaring og stærke resultater, dybe forståelse for markedet og vores produkter samt evne til at bygge relationer og skabe værdi for investorerne, siger adm. koncerndirektør Patrik Hall, Heimstaden.

’Fremragende udgangspunkt’
I en kommentar til sin ansættelse som Head of Capital Raising and Client Relations i Heimstaden siger Steen Lønberg Jørgensen:

– Heimstadens ledende markedsposition i Europa og finansielle resultater viser forretningsmodellens styrke med en skalerbar, robust forretning, bygget og drevet af et kompetent team.

– Det giver et fremragende udgangspunkt for, at Heimstaden kan fortsætte succesen og rejse kapital fra institutionelle investorer, siger Steen Lønberg Jørgensen.

Heimstaden, som er Danmarks største, private boliginvestor med investeringer for over 50 milliarder kr., offentliggjorde for nylig endnu et solidt regnskab, som viser, at ejendomskoncernen atter øgede top- og bundlinjen i 1. halvår 2022.

Læs mere i Heimstaden nærmer sig ejendomme for 250 milliarder kr.

Læs alle navnenyheder her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder