
fredag 03. juni 2022 15:57
Stordalen taget på sengen og 30 procent rabat på ejendomme
Velkommen til Nordisk Puls – en del af Estate Medias univers af nyheder. Nordisk Puls bringer et overblik over de vigtigste nyheder i den forløbne måned i de nordiske lande udvalgt af chefredaktørerne på Estate Media i Norge og Danmark og på Fastighetsnytt i Sverige, der sammen med den danske redaktion giver et bud på ’talk of the town’ i ejendomsbranchen.
Her er månedens vigtigste nyheder fra redaktionen i Sverige og det svenske ejendomsmarked:
Mest læste på svenske Fastighetsnytt.se i maj?
Mark- og miljødomstolen ophævede i begyndelsen af maj lokalplanen for den nye bydel Västerport i Varberg. Nu er usikkerheden i projektet blevet stor, og hotelkongen Petter Stordalens hotelprojekt i 14 etager hænger i en tynd tråd. Faktisk føler han sig taget på sengen.
Stordalens havsnära 14-våningshotell stoppas: ”Lite tagna på sängen”

Største samtalemne i den svenske ejendomsbranche
I kølvandet på krig og inflation så begynder de høje byggeomkostninger nu for alvor at rykke i markedet. Byggeomkostningsindekset for boligudlejningsejendomme steg hele 12 procent i april målt på året og stigningerne er langt fra ovre. En af de store grossister oplyser ifølge oplysninger til Fastighetsnytt.se, at man fra 1. juli hæver priserne yderligere med mellem 7 og 30 procent.
Största uppgången i byggkostnadsindex på 40 år
Grossisten tvingas till nya prishöjningar på byggmaterial: ”Utöver det normala”
Månadens citat på Fastighetsnytt?
– Det er spændende, at der sker noget.
Fastpartners Sven-Olof Johansson noterer sig, at de børsnoterede svenske ejendomsselskaber har tabt mellem 30 og 40 procent på børsen i år, og at branchen havde haft det bedre, hvis de lave renter og høje ejendomsværdier var fortsat.
– Rabatten i forhold til ejendommenes egentlige værdi er nu på 30-40 procent, hvilket betyder, at det kan blive interessant at købe aktier i selskaberne.
Her er månedens vigtigste nyheder fra redaktionen i Norge og det norske ejendomsmarked:
Mest læste på norske Estatenyheter.no i maj?
Det statsejede norske ejendomsselskab Statsbygg vil sælge Victoria Terrasse, som ligger på en af Oslos allerbedste beliggenheder.
Læs mere i Vil sælge Victoria Terrasse

Største samtalemne i den norske ejendomsbranche
Kraftig vækst i låneomkostningerne for ejendomsselskaber. For første gang på to år øges bankmarginerne. Samtidig har øgede swaprenter givet to kvartaler i træk med rekordstor øgning af prisen på gæld.
Læs mere Kraftig vækst i låneomkostningerne for ejendomsselskaberne
Månedens citat på Estatenyheter.no
– Et dramatisk og pludseligt skifte.
Entreprisen var på plads og 175 boliger solgt. Så begyndte Oslo kommune at så tvivl om projektet.
Læs mere Det hele var på plads, og så såede Oslo Kommune tvivl om projektet
Her er månedens vigtigste nyheder fra redaktionen i Danmark og det danske ejendomsmarked:
Mest læste i maj på estatemedia.dk
Tysk investor overtager også danske KPC
En af Danmarks største og mest ekspansive entreprenør- og udviklingskoncerner, Casa, blev sidste år købt af en tysk kapitalfond. Nu køber Activum endnu en stor dansk koncern, KPC, og vil fusionere dem.
Læs mere i Tyske Activum overtager nu også KPC
Største samtaleemne i den danske ejendomsbranche
Hver femte private bygherre forventer at aflyse byggerier i 2022. Stigende materialepriser og mangel på arbejdskraft gør det svært at gennemføre de planlagte investeringer
Læs mere Knap hver femte private bygherre forventer at aflyse byggerier i 2022
Læs mere Prisstigninger får rådmand til at standse anlægsprojekter
Månedens citat på estatemedia.dk
Stadig flere asset managers, rådgivere og investorer arbejder på tværs af Norden. Danske Fokus Asset Management med franske Blackfin i ejerkredsen har netop købt Heimdal Nordic og vil servicere gæld i alle de nordiske lande.
– Købet af Heimdal Nordic er endnu et skridt i realiseringen af vores strategiske mål om at dække hele Norden inden for investment, asset management og gælds asset management. Derfor ser vi frem til at forene kræfterne med teamet hos Heimdal Nordic og ekspandere vores forretning i Norden. Det bliver et rigtig godt match, siger adm. direktør Tonny Nielsen, Fokus Asset Management, til Estate Media.
Læs mere Derfor køber Fokus Asset Management Heimdal Nordic – vil ekspandere i Norden
