Flodbyen Randers-projektet skal over en 30-årig periode omdanne Flodbyen Randers fra havneområde til en moderne bydel ved Gudenåens udmunding i Randers Fjord. Illustration: AP Pension.

AP Pension og Randers Kommune indgår milliardaftale

Randers Kommune og AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har netop indgået aftale om et arealudviklingsselskab bag Flodbyen Randers, som er et stort byudviklingsprojekt centralt i Randers.

Projektet skal over en 30-årig periode omdanne Flodbyen Randers fra havneområde til en moderne bydel ved Gudenåens udmunding i Randers Fjord. Dermed bliver AP Ejendomme en langsigtet og central spiller i den videre udvikling af byen. AP Pension ejer 51 procent af selskabet, mens Randers Kommune ejer de øvrige 49 procent.

– Som landets sjettestørste by har Randers et kæmpe potentiale, og Randers Kommune er inde i en positiv udvikling med en befolkningstilvækst gennem de seneste ti år. En tendens, der forventes at fortsætte i de kommende år. Samtidig har Randers en unik beliggenhed, hvor den er tæt på Jyllands største byer. Det gør Randers til et attraktivt sted for både borgere og virksomheder, siger adm. direktør Peter Olsson, AP Ejendomme.

Han oplyser, at aftalen har en værdi på over 1 milliard kr.

Med aftalen om arealudviklingsselskabet forpligter AP Ejendomme sig til at bygge på 27 procent af byggeretterne som er del af 1. og 2. etape i projektet. Grundarealet i første etape er på cirka 99.000 kvm, mens det i 2. etape omfatter cirka 145.000 kvm. Den øvrige del af byggeretterne bliver udbudt til salg via arealudviklingsselskabet. Byggestart er endnu ikke på plads.

Borgmester: Vi skriver historie nu
Også borgmester Torben Hansen (S), Randers Kommune, glæder sig over det store bydelsprojekt.

– Vi skriver historie nu. Udviklingen tager fart i Randers, når vi nu udvikler det største og bedst beliggende havneområde i landet. Det vil samtidig transformere hele Randers. Vi kommer til at udvikle med respekt for mennesker, lys, luft og natur. Samtidig udvikler vi i respekt for bæredygtighed på højeste niveau og med afsæt i, at vi med en stærk klimasikring fortsat kan bo ved vandet, siger Torben Hansen i en meddelelse.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder