Adm. direktør Per Weinreich, CBRE i Danmark. Foto: CBRE

Ny CBRE-rapport: Logistikejendomme overgår forventninger – og festen fortsætter i 2022

Lige nu er der den laveste difference mellem afkast på kontor-og logistikejendomme i Danmark i 15 år. Det skyldes en voldsom vækst i interessen for logistikområdet blandt investorer, viser erhvervsmægleren CBRE’s årlige Outlook-rapport, som netop er blevet offentliggjort.

Afkastet på logistikejendomme ligger aktuelt på 4 procent, mens kontorejendomme ligger på 3,4 procent. Det tætte løb kan blandt andet tilskrives coronapandemien, mener adm. direktør Per Weinreich, CBRE i Danmark.

– Vi ser en voldsom stigning i investorernes interesse for logistikbyggerier, som blandt andet kan tilskrives en stigning i onlinesalg og et øget fokus på at højne forsyningssikkerheden i det lokale marked i kølvandet på pandemien, herunder blandt andet hos lifescience-virksomheder, siger han.

Mere risikovillige investorer
Samtidig fremhæves det i den nye CBRE-rapport, at et begrænset udbud af logistikejendomme presser priserne og gør investorer mere risikovillige.

– Vi har set flere eksempler på, at vurderingsprisen er blevet overbudt af ivrige investorer, ligesom vi også ser en øget interesse for spekulativt byggeri på området, siger Per Weinreich, der forventer, at udviklingen fortsætter ind i 2022.

– Vi ser, at nye spekulative byggerier i høj grad omfavner ESG-standarderne. Det skyldes, at der er et stort fokus blandt både lejere og udlejere på at vælge bæredygtigt. Grønne faciliteter er generelt lettere at udleje og tiltrækker lejere med høje kreditvurderinger, hvilket giver en lavere risiko for udlejer.

Læs også Spekulativt: Aviva og Verdion udvider med 37.000 kvm logistik

Læs også Belgisk logistikinvestor finder lejer – og har mere spekulativt byggeri på vej

Andre tendenser
Af CBRE’s Outlook-rapport for EMEA-regionen i 2022 fremgår det også, at øget investeringsvolumen, vækst i interessen for boligbyggeri og fortsat fokus på bæredygtighed blandt investorer kommer til at præge det nye år. Mange af tendenserne gør sig også gældende på det danske marked, og der er især én, der springer i øjnene, mener Per Weinreich.

– Udviklingen på særligt logistikmarkedet i Danmark har oversteget vores forventninger, og vi ser i dag den laveste difference i afkastet mellem logistik- og kontorejendomme i 15 år. Differencen ligger lige nu på 60bps – til sammenligning var den oppe på hele 300bps i 2013, da differencen var størst. Det er en markant udvikling, siger han.

Læs også CBRE trodser Corona og alle konkurrenter på nær én – og går frem

Læs alle nyheder om logistikejendomme her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder