Adm. direktør Henrik Garver, FRI. Foto: Henrik Eskildsen/FRI

Vækst og mangel på medarbejdere stiger hos rådgivere

Væksten i den rådgivende ingeniørbranche fra 1. halvår er fortsat ind i efteråret, og fremgangen i ordrebøgerne er nu så markant på tværs af samtlige sektorer, at alle FRI-virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Det viser ny konjunkturmåling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

Det er hovedsageligt en øget økonomisk aktivitet hos både private og offentlige aktører efter genåbningen af samfundet, der tilskrives den positive udvikling. Men selvom rådgiver- og ingeniørvirksomhederne fortsat forventer flere ordrer og en vækst i antallet af ansatte henover det næste år, så står branchen over for et velkendt problem, der kan være med til at bremse eventyret – manglen på kvalificeret arbejdskraft.

– Det er naturligvis dejligt at kunne repræsentere en branche i fortsat vækst, men det er en alvorlig udfordring for os – ligesom for resten af de ingeniørtunge sektorer i dansk erhvervsliv – at manglen på kvalificeret arbejdskraft er så massiv, som vi ser den i disse år. For to år siden indberettede cirka 60 procent af vores medlemsvirksomheder, at de manglede medarbejdere. Nu er det 98 procent, det vil sige praktisk talt alle, siger adm. direktør Henrik Garver, FRI, i en meddelelse og uddyber:

– De seneste analyser viser et mismatch på arbejdsmarkedet, hvor vi kommer til at mangle 13.000 kandidater på de tekniske områder frem mod 2030. Men medarbejdermanglen betyder ikke, at de rådgivende ingeniørvirksomheder ikke kommer til at kunne løfte de opgaver, kunderne kommer med. Løser vi ikke udfordringerne med medarbejdere, vil konsekvensen til gengæld være, at virksomhederne hen over årene flytter løsningen af opgaver ud af landet. Og det vil give sværere betingelser for potentielle iværksættere der kan få udfordringer med overhovedet at komme i gang og at skabe vækst i deres startup-virksomheder. Alt sammen noget, der bliver dyrt for Danmark.

Stadig stor optimisme
Alle de nye medarbejdere, som FRI-virksomhederne lykkes med at ansætte i den kommende tid, kan til gengæld regne med at få hænderne fulde. For virksomhedernes ordrebøger vokser – næsten uden undtagelse i alle sektorer.

– Markedsudviklingen i de forskellige sektorer er overordnet positiv, og vores medlemsvirksomheder forventer fortsat vækst i antallet af ordrer over en bred kam. Den markante udvikling i ordrebøgerne på tværs af alle sektorer skal nok ses som en effekt af den gunstige samfundsøkonomiske udvikling, vi har set i kølvandet på Corona i Danmark og på FRI-virksomhedernes nærmarkeder, siger Henrik Garver.

Danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder havde i 2020 den bedste indtjening i næsten 40 år.

Læs mere i Danske rådgivere med nyt rekordår trods Corona

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder