Innovaters byggeri i op til 7 etager i Vinge. Illustration: Norconsult Arkitektur

Innovater vil bygge yderligere 145 boliger i Vinge

Innovater ønsker at bygge yderligere 145 boliger udover de 42 boliger med en dagligvarebutik, som ejendomsudvikleren med adresse i Aarhus og kontor på Frederiksberg allerede har lagt billet ind på i forbindelse med byudviklingsprojektet Vinge et par km uden for Frederikssund.

Innovater ønsker med sit seneste købstilbud på to byggefelter syd for Vinge Station at bygge i alt fem bygninger i 5 til 7 etagers højde. Bygningerne skal rumme i alt 145 lejligheder fordelt på de to byggefelter. Det ene med 1- og 2-værelseslejligheder, et fælleshus og en café.

Det andet felt rummer større lejligheder, primært 3- og 4-værelses boliger.

– Vi oplever stor investorinteresse for Vinge og i forlængelse af vores arbejde med det første byggefelt med dagligvarebutik og boliger, er det derfor oplagt for os at fortsætte det gode samarbejde med Frederikssund kommune og bidrage til den spændende udvikling i Vinge, siger udviklingsdirektør Peter Søgaard, Innovater.

Med dette seneste købstilbud fra Innovater, som har en optionsperiode på seks måneder, tegner der sig nu en endnu større byggeaktivitet i Vinge end først antaget. Med købsaftalerne tidligere på året er der nu udsigt til i størrelsesordenen 550 nye boliger i Vinge over de kommende år. Noget af det første byggeri, der går i gang,, er Domeas 198 almene boliger lige syd for stationen i Vinge.

Vinge-projekt præsenteret i 2016
I efteråret 2019 vedtog byrådet i Frederikssund Kommune at genstarte det engang så storstilede byudviklingsprojekt Vinge. Byrådet vil nu sikre forskellige typer byggeri.

Læs mere i Nye udbud på vej i Vinge – sådan skal projektet tilbage på sporet

Ambitionerne var enorme, og interessen var umiddelbart stærk, da Vinge-projektet blev præsenteret i 2016. Udover en S-togsstation og en landskabsbro skulle der i første etape bygges i alt 85.000 kvm boliger, institutioner og erhvervsbyggeri i den nye bydel Vinge lidt uden for Frederikssund.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder