København. Foto: Shutterstock

Regeringen: Boligpriserne stiger med 11,2 procent i år

Der er fortsat fuld fart på landets boligpriser, som fortsætter opad.

I marts vurderede Danmarks Nationalbank, at boligpriserne også i 2021 fortsætter med at stige – og endda kraftigt.

– I år ventes huspriserne at stige med 9,7 procent. Årsstigningen i 2021 afspejler især de kraftige prisstigninger mod udgangen af 2020 og den første del af 2021. I 4. kvartal 2021 ventes år-til-årstigningen at udgøre 6,5 procent, skrev Danmarks Nationalbank.

Læs mere i Prognose: Boligpriserne stiger med 9,7 procent i år

Stiger 11,2 procent i 2021
Her 2,5 måned senere er der endnu mere godt nyt til ejendomsinvestorer og private boligejere i Danmark.

Således fremgår det af en dugfrisk rapport fra Økonomisk Redegørelse, der indeholder regeringens aktuelle vurdering af dansk økonomi og de offentlige finanser, at regeringen tror på en endnu større boligprisstigning i 2021 – nemlig et løft på hele 11,2 procent.

– Der har været kraftig fremgang på boligmarkedet under coronakrisen. Boligsalget er steget til det højeste niveau siden finanskrisen, og der har været store boligprisstigninger, særligt i og omkring København.

– Det er dog forventningen, at prisvæksten gennem 2021 og i 2022 vil blive noget mere moderat, blandt andet som følge af højere renter samt den gradvise genåbning af økonomien med tilhørende normalisering af forbrugsmønstre. Dertil kommer, at den strammere regulering, der er indført siden finanskrisen, forventes at dæmpe efterspørgslen og dermed prisudviklingen i de områder, hvor priserne er højest.

– Således forventes en fremgang i priserne på enfamiliehuse på 11,2 procent i 2021 og 3,1 procent i 2022, fremgår det af ’Økonomisk Redegørelse, maj 2021’, som udgives af Finansministeriet med finansminister Nicolai Wammen (S).

 

Prisvækst på enfamiliehuse er høj, men ventes at aftage

Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelses beregninger. Grafik: Økonomisk Redegørelse

Boligsalget er højt for enfamiliehuse

Salget af enfamiliehuse og ejerlejligheder er baseret på Økonomisk Redegørelses sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelses beregninger. Grafik: Økonomisk Redegørelse

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder