CFO Mikkel Rosendahl, Thylander. Foto: Presse

Thylander ansætter både CFO og Director

Mikkel Rosendahl er 19. april tiltrådt som CFO i Thylander, der driver virksomhed inden for private equity real estate og asset management.

Dermed overtager Mikkel Rosendahl som ny CFO det samlede ansvar for selskabets økonomi, finans og fund management-funktioner.

41-årige Mikkel Rosendahl har i en årrække arbejdet i Ørsted-koncernen, herunder som CFO i distributionsselskabet Radius. Senest kommer han fra en stilling som Chief Risk Officer i Copenhagen Infrastructure Partners. Han er oprindeligt uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet.

Thylander oplyser til Estate Media, at forhenværende CFO Kim Kristensen er udnævnt til koncernregnskabschef.

’Vil have det bedste team i branchen’
Thylander har endvidere ansat Jarl Greve i en nyoprettet stilling som Director, Strategy & Business Development.

Jarl Greve, 27 år, har en baggrund i Boston Consulting Group og kommer senest fra en stilling som Strategy Lead i Trackman. Han har en Bachelor i International Business fra CBS og en Master in Strategic Management fra HEC i Paris.

– Disse samt øvrige ansættelser er udtryk for en målrettet strategisk og operationel oprustning i Thylander.

– Vi har ambitiøse planer for vækst og udvikling over de kommende år, og vi er kompromisløse i forhold til at sætte og fastholde det bedste team i branchen, siger CEO og Managing Partner Kristian Krogh, Thylander.

Partnergruppen
Thylander er en partnerejet virksomhed etableret i 1986 af hovedejer, stifter og bestyrelsesformand Lars Thylander. Partnergruppen består af Lars Thylander, Carsten Viggo Bæk, Kristian Krogh og Henrik Køhn.

Thylander Gruppen A/S har endnu ikke fremlagt årsregnskab for 2020, men du kan læse om selskabets 2019-resultater og forventninger til 2020 her:

Overskud i Thylander falder til en tredjedel: – Vi høster, når vi har sået

Læs alle navnenyheder her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder