Jørgen Rugholm. Foto: Presse

Thylander opruster med tidligere direktør for McKinsey

Thylander Gruppen A/S har netop valgt Jørgen Rugholm, tidligere Managing Partner i McKinsey & Company i Danmark, som nyt medlem af bestyrelsen.

Der er tale om en udvidelse af bestyrelsen, oplyser selskabet til Estate Media.

Den nye bestyrelse består af formand Lars Thylander og næstformand Carsten Viggo Bæk samt medlemmerne Per H. Jensen, Peter Reedtz, Per Klitgård Poulsen og Jørgen Rugholm.

I løbet af sin 28-årige McKinsey-karriere har Jørgen Rugholm rådgivet globale selskaber inden for private equity, grøn energi og consumer goods. Han har haft mange lederroller i McKinsey – blandt andet som Managing Partner i Danmark, leder af firmaets nordiske Strategy & Corporate Finance Practice og har været en del af firmaets europæiske ledelse.

Fokus på strategi
I Thylander bliver Jørgen Rugholm en del af det team, som skal udvikle selskabets strategi frem mod 2030.

–  Jeg er utroligt glad for og stolt over, at vi har kunnet tiltrække en kapacitet som Jørgen Rugholm til fremover at være en del af vores strategiske ledelse i virksomheden, siger bestyrelsesformand Lars Thylander.

Selv siger hovedpersonen, Jørgen Rugholm, i en kommentar:

– Jeg er stolt over at blive bestyrelsesmedlem i Thylander. Jeg har kendt Lars Thylander i mere end 40 år og er meget imponeret over både de resultater og de ikoniske projekter, hans team har gennemført samt den langvarige position som en toneangivende og fremsynet aktør i det danske ejendomsmarked.

– Jeg har stor respekt for ejendomsbranchen og går ydmygt til opgaven, men jeg tror også, at mine erfaringer og kompetencer kan være med til at understøtte Thylanders strategiske udvikling og bæredygtige værdiskabelse til gavn for kunder, investorer og samfund, siger Jørgen Rugholm.

Dyk i 2019
Thylander Gruppen A/S havde per 31. december 2019 en balance på 131 millioner kr. mod 233 millioner kr. året før, mens egenkapitalen på koncernniveau var 104 millioner kr. mod 152 millioner kr. ultimo 2018.

På balancedagen havde selskabet 6,8 milliarder kr. under forvaltning (AUM) mod 5,6 milliarder kr. året før.

Thylander Gruppen er en partnerejet virksomhed etableret i 1986 af Lars Thylander. Partnergruppen består af Lars Thylander, Carsten Viggo Bæk, Kristian Krogh og Henrik Køhn.

Læs om Thylander Gruppens resultater i 2019 og forventninger til 2020 i:

Overskud i Thylander Gruppen falder til en tredjedel: – Vi høster, når vi har sået

 

Fakta: Jørgen Rugholm

– Efter en uddannelse som kandidat i økonomi fra Københavns Universitet og en Masters of Arts, Economics fra European University Institute i Firenze, startede Jørgen Rugholm i marts 1992 en 28 år lang karriere i McKinsey & Company

– Han blev partner i 2000, og fra 2002 til 2006 stod han i spidsen for firmaets Scandinavian Corporate Finance and Strategy Practice

– I 2006 blev han Managing Partner i Danmark, og fra 2007-2014 var han leder af EMEA Consumer Practice i McKinsey & Company

Læs også:

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder