Thylander har solgt et cirka 33.000 kvm stort ejendomskompleks på Sydmarken 5 m.fl. i Søborg. Foto: Christian Werther

Amerikansk investor køber 33.000 kvm af Thylander

Thylander har solgt et cirka 33.000 kvm stort ejendomskompleks på Sydmarken 5 m.fl. i Søborg.

Køber er den globale ejendomsinvesteringsfond AEW, der har sikret sig en række ejendomme med blandt andet Zealand Pharma og Ferrosan Medical Devices som ankerlejere.

AEW med hovedkontor i Boston, Massachusetts i USA, har en samlet AuM på mere end 80 milliarder dollar – knap 500 milliarder kr. – og 15 kontorer og 700 medarbejdere på verdensplan.

Parterne har valgt ikke at offentliggøre transaktionssummen.

Ejendommene i Gladsaxe Kommune blev erhvervet i 2018 fra Altor Equity Partners som en Club Deal med Thylander og to private investorer. Thylander har udviklet og eksekveret en ny strategi for ejendommene, der oprindeligt var domicil for en enkelt virksomhed. Som en del af udviklingen er der foretaget gennemgribende renovering og opdatering af bygningsmassen til moderne standarder.

– De eksisterende bygninger havde et væsentligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb og en høj tomgang. Vi har arbejdet med sagen i et par år og investeret et pænt trecifret millionbeløb i udvikling og bæredygtige tiltag, som for eksempel renovering og energioptimering af klimaskærm samt udearealer. Resultatet er fuld udlejning, herunder et topmoderne og tidssvarende domicil til Zealand Pharma, siger projektudviklingsdirektør Frederik Wiidau, Thylander.

Interesse fra ind- og udland
Direktør og partner Henrik Køhn, Thylander, melder om investorinteresse fra ind- og udland:

– Der var en markant investorinteresse fra ind- og udland, og salget til AEW sætter punktum for en proces, der på trods af høj kompleksitet er gennemført særdeles tilfredsstillende. En stor tak til vores dygtige medarbejdere på sagen samt kollegerne i Sophienberg Gruppen.

Thylander har i salget været bistået af CBRE og DLA Piper, mens AEW har været bistået af Bech-Bruun, KHR og Colliers.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Se alle

Seneste nyt

Populære nyheder