Illustration: KHR Architecture

KHR skal stå i spidsen for skolebyggeri til kvart milliard

Grønlands Selvstyre har valgt KHR Architecture som totalrådgiver på den nye Jern- og Metalskole i Sisimiut i Vestgrønland.

Den danske arkitektvirksomhed har stået bag en række byggerier i Nuuk og har de seneste år givet sig i kast med opgaver i andre byer i Grønland.

– Det grønlandske landskab og klima stiller særlige krav til arkitekturen, både æstetisk og teknisk. Gennem vores fokus på det grønlandske marked opbygger vi specialviden inden for arktisk arkitektur, så vi hurtigere og mere kompetent kan skitsere og projektere projekter, der tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende, når man bygger på Grønland, siger kreativ partner i KHR Architecture, Janina Zerbe.

KHR Architecture forventer at underskrive kontrakt med bygherre i slutningen af april med ingeniørfirmaet Verkis som underleverandør. Jern- og Metalskolen skal efter planen stå færdig ultimo 2023 med et budget til håndværkerudgifter på 280 millioner kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder