Grundtvigsvej 14A og 14B på Frederiksberg. Foto: Esoft

Freja sætter 17 ejendomme til salg over hele landet

Freja Ejendomme har for nylig overtaget en række ejendomme fra staten, som nu skal have nyt liv på private hænder. Ejendommene kommer denne gang fra Naturstyrelsen, Bygningsstyrelsen og Søfartsstyrelsen.

Traditionen tro er der tale om vidt forskellige ejendomme spredt over hele landet. Flere af ejendommene udbydes til salg fra i dag, mens andre gøres klar til salg. I alt 17 ejendomme.

Blandt de ejendomme, som nu udbydes til salg, er ved Ringkloster Å to bygninger, som tidligere har været anvendt af Naturstyrelsen, og som oprindeligt er opført på en gammel klosterruin, Ring Kloster, som var et nonnekloster under benediktinerordenen.

Blandt de ejendomme, der er under salgsklargøring, og som forventes at blive udbudt til salg i de kommende måneder, er alt fra en ejendom på Frederiksberg og en skovriderbolig i Birkerød til en tidligere politistation i Herning og et fyrtårn på øen Hjelm.

Forventer stor interesse
– Vi har overtaget en række meget spændende og vidt forskellige ejendomme fordelt over hele landet. Nogle af dem har vi allerede sat til salg, imens andre kræver yderligere salgsklargøring, inden vi kan udbyde dem på markedet. Der er både ejendomme, der henvender sig til private og til erhverv, og jeg forventer, at vi kommer til at opleve en stor interesse for disse ejendomme. Det bliver rigtig spændende at se i den kommende tid, hvordan vi kan skabe nyt liv i de her fantastiske ejendomme, siger salgschef Per Kondrup, Freja Ejendomme.

Freja Ejendomme er statens ejendomsselskab, der erhverver ejendomme fra staten og regionerne ud fra en målsætning om at videresælge med størst mulig avance.

Du kan høre meget mere om Freja Ejendomme og adm. direktør Karen Mosbech, som gæstede ’Fredagsbar med Estate’ den 29. januar. Se hele udsendelsen her

 

Udbudt til salg nu:

Aggersundvej 90, 9600 Aars (Naturstyrelsen)
Th. Nielsensvej 5, 8382 Hinnerup (Naturstyrelsen)
Tønballevej 1, 7130 Juelsminde (Naturstyrelsen)
Bygaden 25, 3550 Slangerup (Naturstyrelsen)
Esrumvej 362, 3000 Helsingør (Naturstyrelsen)
Slagstrupvej 42, 4200 Slagelse (Naturstyrelsen)
Ringklostervej 18, 8660 Skanderborg (Naturstyrelsen)

Udbydes til salg de kommende måneder:

Emdrupvej 54, 2400 København NV (Bygningsstyrelsen)
Wesselsmindevej 17A og B, 2850 Nærum (Naturstyrelsen)
Folehavevej 127, 2970 Hørsholm (Naturstyrelsen)
Hjelm 3, 8400 Ebeltoft (Søfartsstyrelsen)
Grundtvigsvej 14A og 14B, 1864 Frederiksberg (Bygningsstyrelsen)
Kattehalevej 31, 3460 Birkerød (Naturstyrelsen)
Stationsvej 2, 3500 Værløse (Naturstyrelsen)
Nørregade 1, 7400 Herning (Bygningsstyrelsen)
Lundagervej 28, 5610 Assens (Naturstyrelsen)
Marstal Strand Camping (Naturstyrelsen)

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder