Mick Schou Rasmussen, Sweco. Foto: Hestehave/Gramkow

Sweco finder arkitektdirektør i udlandet

Mick Schou Rasmussen er netop tiltrådt som afdelingsdirektør i Øst for arkitektforretningen i den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed Sweco.

Han kommer med 17 års erfaring fra Velux-koncernen, senest som Managing Director i Storbritannien og Irland, oplyser Sweco.

Med sig bringer 43-årige Mick Schou Rasmussen national- og international ledelseserfaring fra Velux-koncernen, hvor han både har været chef for store globale teams og bygget teams op fra bunden.

– Jeg er meget stolt og glad over, at jeg nu får til opgave at arbejde videre på Swecos strategi om at kunne tilbyde vores kunder værdi gennem fuldt integreret rådgivning, siger Mick Schou Rasmussen i en meddelelse.

Mick Schou Rasmussen er uddannet cand.merc. i Finance & International Business fra Aarhus Universitet og blev i en tidlig alder en del af Velux med fokus på ledelse og forretningsudvikling af østeuropæiske markeder.

Som 26-årig blev han udnævnt til direktør for Velux i Rumænien og fik siden ledelsesansvaret for Rusland, inden han skiftede til en stilling som direktør i Velux Danmark. De seneste år har han haft ansvaret for Storbritannien og Irland.

Ekspansion og opkøb
I dag har Sweco fælles arkitekt- og ingeniørkontorer i København, Herning, Silkeborg og Odense, og senere på året slår virksomheden også dørene op til et nyt fælles kontor i Aarhus. Samlet tæller arkitektforretning mere end 350 arkitekter, hvoraf cirka 180 sidder i Ørestad.

– Med Mick Schou Rasmussen ombord får vi en kapacitet, der gennem sin karriere har dokumenteret en lyst og en evne til hele tiden at udvikle, positionere og skabe stærke resultater. Vi styrker vores kundeorienterede kultur med en lederprofil, der har indgående kendskab til branchen og samtidig stor erfaring i at samarbejde på tværs af fagligheder, siger Torben Klausen, der er direktør for arkitektforretningen i Sweco Danmark.

Sweco, der er baseret på den gamle ingeniørvirksomhed Carl Bro og siden har skiftet navn til Sweco, har de senere år styrket kompetencerne med opkøb af Årstiderne Arkitekter i 2018 og senest Kant Arkitekter i marts 2020.

Læs mere i Swecos opkøb af Kant Arkitekter øger toplinjen efter rekordregnskab i 2019

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder