tirsdag 29. december 2020 09:53
Kongelunden søger bygherrerådgiver til stort projekt
Til at realisere Vision Kongelunden har Aarhus Kommune fået tilsagn om en donation fra Salling Fondene og Lind Invest på 500 millioner kr. Aarhus Kommune har selv afsat 250 millioner kr. til projektet.
I denne omgang skal der findes en bygherrerådgiver til at hjælpe Aarhus nye stadion med at komme i mål. I første omgang skal der forberedes udbudsmateriale til konkurrenceudbud i 3. kvartal af 2021.
Udbuddet er et såkaldt ’begrænset udbud med prækvalifikation’, hvor valget af leverandør foregår i to etaper. Først findes der interesserede tilbudsgivere, og derefter udvælges fem leverandører til at byde på opgaven.
Ansøgningsfristen for at melde sig på banen som interesseret bygherrerådgiver er 27. januar.