Fasanrækkerne i Ørestad Syd består af 105 lejligheder og rækkehuse. Illustration: Juul Frost Arkitekter

Nrep køber 9.200 kvm københavnske boliger af Bonava

Den nordiske ejendomsudvikler og -investor Nrep køber et 9.234 kvm stort boligprojekt i Ørestad Syd. Bag salget af Fasanrækkerne står den svenskejede boligudviklingskoncern Bonava.

Fasanrækkerne – opkaldt efter den nærliggende Fasanskoven – miljøcertificeres efter DGNB-guldstandard og består af 105 lejligheder og rækkehuse.

Parterne ønsker ikke at røbe transaktionssummen.

– Der er tale om bæredygtigt kvalitetsbyggeri, som lægger sig smukt ind i lokalområdet. Det er meget lig med det, som vi typisk selv udvikler og bygger, og passer derfor godt ind i vores ejendomsportefølje i Ørestad, siger investeringsdirektør Toke Clausen, Nrep.

Nrep har aktiver for 5 milliarder euro – omkring 37 milliarder kr. – under forvaltning og mere end 300 ejendomsinvesteringer.

Hos sælger, Bonava Danmark, siger adm. direktør Kristina Olsen:

– Nrep deler Bonavas vision om at skabe bæredygtige nabolag, hvor mennesker kan leve et godt liv, og vi glæder os meget til samarbejdet.

Aktører inde over handlen
Fasanrækkerne er tegnet af Juul Frost Arkitekter med Oluf Jørgensen som rådgivende ingeniørfirma. Accura har været Bonavas rådgiver i salget af boligprojektet, mens Bruun & Hjejle har været Nreps rådgiver i købet.

Byggeriet starter i år, og der er endelig overdragelse i 4. kvartal 2022, oplyser Bonava til Estate Media.

Læs også Ny topchef i Bonava skal vende udviklingen – dækningsgrad på vej under 2 procent

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder