Først Mipim – nu bliver Mapic også aflyst

Selskabet bag Mipim, Reed Midem, måtte torsdag krybe til korset og tage en formentlig meget tung beslutning. Den internationale messe for retailejendomme, Mapic, blev aflyst. Og Reed Midem står ikke alene. Messe München, der står bag Europas største ejendomsmesse med særligt fokus på Tyskland og tysksprogede lande, meddelte i denne uge, at Expo Real i år bliver en hybridmesse med fokus på onlineindlæg.

Årsagen er selvfølgelig Covid-19 og stigende smittetal i både Frankrig og Tyskland.

Mapic havde ellers netop i år lanceret LeisurUp 2020, der skulle være en ny international B2B-event for alle, der beskæftiger sig med udviklingen i leisure markedet, og det vil sige især de investorer og operatører med behov for at tiltrække kunder i centre og bymidter. I stedet prøver Reed Midem at samle folk digitalt.

– Mapic Digital vil bringe internationale ejendomsprofiler sammen for at netværke digitalt, holde online møder, deltage i online konferencer og opleve nye cityområder, retail og leisureprojekter. Pandemien har haft massive konsekvenser for retailere og for forbrugsvanerne over hele verden. Derfor er der mere end nogensinde brug for, at den internationale retailsektor mødes for at debattere udfordringerne i detailsektoren i dag og fremtidens løsninger, siger Nathalie Depetro, Mapic Director.

Men Reed Mipim ved naturligvis godt, at det er ikke en 1:1-erstatning.

– Vi havde håbet, at vi kunne samle alle i Cannes i november, men de vedholdende rejserestriktioner og reglerne for karantæne og selvisolation betyder, at det ikke bliver muligt, siger direktør for Reed Midems Real Estate Division, Filippo Rean.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder