Boligprojekt ’Hol-in-One’, hvor Farum Kaserne tidligere lå. Illustration: 2E Group

Niam køber tre sjællandske boligprojekter for knap 400 millioner kr.

Den svenske ejendomsfond Niam køber 149 lejeboliger af den nordjyske ejendomsudviklingskoncern 2E Group.

De 149 lejeboliger fordeler sig på tre projekter på samlet cirka 15.000 kvm – salgssummen er ’lige under 400 millioner kr.’

I den nye bydel Nærheden i Hedehusene i Høje-Taastrup Kommune overtager Niam to boligprojekter og parkeringskælder tegnet af Årstiderne Arkitekter.

Det første projekt – ’Oasen’ – indeholder 33 boliger og en 600 kvm stor tagterrasse. Det andet projekt – ’Søparken’ – består af 44 boliger. Boligerne er fra 64 til 98 kvm. Der er indflytning på de første boliger den 1. oktober.

’Oasen’ i Nærheden består af 33 boliger. Illustration: Årstiderne Arkitekter

’Hol-in-One’ på Farum Kaserne
Det tredje boligprojekt – ’Hol-in-One’ – ligger, hvor Farum Kaserne tidligere lå og er den sidste grund på Farum Kaserne, hvor der kan opføres boliger på. Grunden ligger ud til The Scandinavian Golf Club. Projektet består af fire ejendomme med 72 boliger fordelt med 18 lejligheder i hver ejendom plus to kældere til cykler og depot. Boligerne er mellem 71 og 103 kvm. Der er indflytning på de første boliger den 1. marts 2021.

2E Group står for projektudviklingen, byggeriet og udlejning af boligerne for Niam, der således overtager et nøglefærdigt byggeri.

– Vi fik allerede i februar god dialog med Niam om vores tre projekter, der aldrig har været udbudt til salg i markedet. Vi er meget glade for den tillid Niam, som vi betragter som en af de mest seriøse og største og dygtigste ejendomsinvestorer i Norden, viser os ved at lukke en så stor handel. Vi er helt sikre på, at vi har ramt spot on med disse lejeboliger, siger ejer og adm. direktør Jesper Skovsgaard, 2E Group.

2E Group har haft advokatfirmaet Plesner som rådgiver på transaktionen, mens Niam er blevet rådgivet af Accura.

Læs også Topchef i Niam stopper øjeblikkeligt

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder