Tre lokale investorer får grønt lys til 88 ungdomsboliger i Valby

STB Byg har fået byggetilladelse til at bygge 88 ungdomsboliger på Retortvej i Valby. Det er de tre lokale investorer Brian Abildgaard, Peter Bygholm og Christian Birger Christensen, der ejer Retort ApS, som er bygherrer.

Kullegaard Arkitekter er totalrådgiver på projektet, og ingeniørfirmaet Henry Jensen er ingeniørrådgiver, mens GA Arkitekter har slået stregerne.

– For godt to år siden begyndte planerne at spire, da vi arbejdede på at købe grunden og ejendommen. En ejendom, der gennem tiden har været anvendt til mange forskellige formål, rives nu ned til fordel for et nyt byggeri. Tidligere har der blandt andet været foreninger, slagter, lydstudie og pokerspil, siger Brian Abildgaard.

Spaden går i jorden næste måned og byggeriet kommer til at tage et år og tre måneder, så der efter planen er indflytning i slutningen af 2021.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder