TJM Byen

2.000 bæredygtige containerboliger på vej i hele Danmark

200 unge kan – efter planen – i september 2020 flytte ind i TJM Byen i København i bæredygtige containerboliger. TJM Byen opføres af Interesseforeningen. Samarbejdsaftalen mellem Interesseforeningen og Container Living er netop blevet underskrevet.

TJM Forsikring har siden stiftelsen i 1936 opbygget en formue, som har været investeret passivt. Interesseforeningen har nu besluttet, at der skal investeres aktivt i billige ungdomsboliger, så en del af formuen kan gøre direkte gavn og nytte for foreningens små 150.000 forsikringstagere og deres børn. 200 boliger er første etape. Visionen er 2.000 nye billige ungdomsboliger i hele Danmark.

– Interesseforeningen vil gerne investere i unge menneskers fremtid. Med dette projekt sikrer vi, at flere unge kan få en god start på voksenlivet. Der er en kolossal mangel på boliger til unge. Boliger, som almindelige mennesker kan betale. Jeg er overbevist om, at TJM Byen bliver et projekt som mange vil få glæde af i de kommende år. Dermed er TJM Byen et projekt helt i Interesseforeningen og TJM Forsikrings ånd, siger formand Henrik Horup, Interesseforeningen.

Den endelige placering mangler fortsat at falde i hak, men der forhandles om flere mulige grunde, oplyser Henrik Horup.

Boligerne bliver leveret og drevet af Containier Living.

Fakta

Interesseforeningen ejer TJM Forsikring. TJM Forsikring er en selvstændig del af Tryg-familien, som blandt andet har bidraget til projektet med ekspertise. Bag Interesseforeningen står en række faglige organisationer

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder