mandag 16. marts 2020 13:58
Klimapartnerskab lægger op til gennemgribende forandring af branchen
Sammen med de øvrige 12 klimapartnerskaber har Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg mandag morgen afleveret sin rapport til regeringen, hvor partnerskabet peger på initiativer, der vil spare klimaet for 5,8 millioner ton CO2 om året. Det svarer til 20 procent af det, Danmark mangler for at komme i mål med sit ambitiøse klimamål i 2030.
Konkret er CO2-regnskaber for bygge- og anlægsprojekter, forbud mod oliefyr og strenge krav til renoveringer af offentlige og private bygninger blandt nogle af de mere end 60 forslag fra Klimapartnerskabet.
Klimapartnerskabet peger på fem byggesten, der udgør de centrale forslag i rapporten. Forslagene følger herunder med kommentarer fra Klimapartnerskabet:
Intelligent styring og energirenovering – 1,25 millioner ton CO2/år
Den grønne omstilling bliver hurtigere og billigere ved at mindske energiforbruget i de eksisterende bygninger og styre forbruget intelligent. Derved kan Danmark skære 20-25 procent af bygningers energiforbrug frem til 2030. Energieffektiviseringer kan spare samfundet for mange milliarder kr., og samtidig skabe bedre sundhed og trivsel i boliger, skoler og plejehjem mv. Brancher, bygningsejere, myndigheder og finanssektoren skal arbejde tæt sammen om løsningerne
Fra sort til grøn opvarmning – 1,80 milloner ton CO2/år
De fossile brændsler skal ud, så danske bygninger udelukkende opvarmes med vedvarende energi. Det kræver en samlet plan for erstatning af naturgas med klimavenlige alternativer som fjernvarme eller varmepumper hos 400.000 bygningsejere. De 100.000 bygninger med oliefyr skal skifte til varmepumper eller fjernvarme, hvor det er muligt. Og så skal bygningerne samtidig energirenoveres, så man sikrer de bedste løsninger, der sparer boligejerne for udgifter til el og varme
CO2-regnskab for bygninger – 1,13 mio. ton CO2/år
Der skal udarbejdes et CO2-regnskab for alle byggerier i fremtiden. For at det skal kunne lade sig gøre, skal vi kende materialernes CO2-aftryk, så de kan bruges klogere og i de nødvendige mængder. Man kan lave CO2-regnskaber i dag, men det efterspørges kun af meget få. Derfor skal CO2-regnskaber være et krav i den frivillige bæredygtighedsklasse og bygningsreglementet allerede fra 2021. Der er tilsvarende potentialer for anlæg som veje, broer og jernbaner, her skal der også stilles krav til CO2-regnskaber
Fossilfri byggepladser – 530.000 ton CO2/år
Det skal være slut med benzin og diesel på bygge-og anlægspladser. Entreprenørerne skal bruge eldrevne gaffeltrucks og kraner samt biobrændstof til gravemaskinerne. Dieseldrevne generatorer og varmekanoner til at udtørre fugtige byggematerialer skal erstattes af grøn el og fjernvarme. Med den rigtige indsats er CO2-udledning fra byggepladser helt væk om ti år. Regeringen kan hjælpe med at sikre adgang til grøn energi og biobrændstof og til at gøre biobrændstof økonomisk konkurrencedygtig
Energimærker til alle bygninger
I dag er kun hver anden bygning energimærket. Alle bygninger fra før 2000 bør energimærkes inden for fem år. Mærket skal informere om bygningernes tilstand og mulighederne for at bringe varme-, el-og vandforbruget ned og forbedre indeklimaet. Det skal udvikles til et løbende opdateret dialogværktøj mellem bygningsejere, energirådgivere, håndværkere og långivere. Det er en vigtig forudsætning for at få private boligejere i gang med at energirenovere.
Af respekt for den alvorlige situation med coronavirussen stiller formand for Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg, adm. direktør Jesper Kristian Jacobsen fra Per Aarsleff og det øvrige formandskab ikke op til interviews om resultaterne i rapporten på nuværende tidspunkt.
