Sådan skulle NPV’s BIG-shoppingcenter i Holbæk have set ud. Illustration: Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Sådan skulle NPV’s BIG-shoppingcenter i Holbæk have set ud. Illustration: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

NPV-projekt med 40.000 kvm stort shoppingcenter forkastet

Et planlagt 40.000 kvm stort BIG-shoppingcenter med 36 butikker i Holbæk bliver ikke til noget, fordi Venstre bakker ud – og derfor er det ikke muligt at samle et flertal.

Det oplyser TV2 Øst.

Holbæk Kommune har fået foretaget en ICP-analyse, som viser de konsekvenser, et nyt butikscenter vil have for detailhandlen i kommunen og nabokommunerne.

– Analysen kom og viste, at Tølløse og Jyderup ville tabe noget detailhandel, og det er vi ikke interesserede i. Vi vil gerne fastholde vores lokalområder og udvikling derude, siger Camilla Hove Lund, Venstres gruppeformand i Holbæk Kommune, til TV2 Øst.

Ved kommunalbestyrelsesmødet i juni stemte Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti for at gå videre med projektet. Men dengang bad kommunen NPV, som står bag BIG, om at udarbejde en konsekvensanalyse, som nu har fået Venstre til at vende tomlen nedad for NPV’s BIG-shoppingcenter tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

I stedet vil Venstre udvikle de 15.000 kvm, som ligger i forbindelse med det eksisterende indkøbscenter i Holbæk.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder