Kirsten Anker Sørensen er både adm. koncerndirektør i Link Arkitektur og adm. direktør i Link Arkitektur i Danmark. Foto: Link Arkitektur

Kirsten Anker Sørensen ny skandinavisk koncernchef i Link Arkitektur

Link Arkitektur henter sin nye topdirektør fra egne rækker og ansætter Kirsten Anker Sørensen som ny adm. direktør fra 1. november. Hun bliver samtidig koncernchef for arkitektursegmentet i det norske moderselskab Multiconsult.

Kirsten Anker Sørensen, der siden september 2017 har været adm. direktør for den danske del af den skandinaviske tegnestue Link Arkitektur, vil fremover kombinere denne stilling med stillingen som koncernchef.

Læs også Kirsten Anker Sørensen bliver ny adm. direktør for Link Arkitektur i Danmark

– Kirsten Anker Sørensen er en dygtig leder, og jeg er meget glad for, at hun har takket ja til at blive skandinavisk koncernchef for Link Arkitektur. Hun har en lang erfaring med at lede arkitekter og kender branchen indgående. Kirsten er meget respekteret i hele organisationen på tværs af alle lande, og hun er meget vidende og reflekteret – ikke mindst på områder, der er essentielle for vores samlede ingeniørvirksomhed fremover. Derfor vil hun være et stærkt bidrag til koncernledelsen i Multiconsult, siger Grethe Bergly, koncernchef i Multiconsult.

Multiconsult er en af Skandinaviens ledende virksomheder inden for arkitektur, teknisk rådgivning og projektering. Multiconsult har 2.850 medarbejdere.

Læs også Link Arkitektur vinder 85.000 kvm sygehusbyggeri

Stort potentiale inden for komplekse byggeprojekter
Kirsten Anker Sørensen har 20 års ledererfaring fra forskellige virksomheder, ikke mindst inden for de kreative erhverv, og hun har været ansat i Link Arkitektur siden 2015. Hun er uddannet cand.merc. i industrielt design og internatonal økonomi ved Handelshøjskolen i København. Kirsten Anker Sørensen var interim adm. direktør i Link Danmark frem til opkøbet af Aarhus Arkitekterne i efteråret 2016. I september 2017 overtog hun hovedansvaret for Link Arkitektur i Danmark og trådte samtidig ind i koncernledelsen i det skandinaviske selskab.

– Jeg er stolt og glad for at blive udnævnt for koncernchef for Link-selskaberne i Norge, Sverige og Danmark. Med 500 medarbejdere i Skandinavien og en stærk portefølje af kompetencer har vi som arkitektvirksomhed unikke muligheder for at påtage os en aktiv samfundsrolle, siger Kirsten Anker Sørensen.

Link Arkitektur ønsker især at realisere et stort potentiale for værdiskabelse i den overordnede planlægning af komplekse byggerier. Ikke mindst tegnestuens kernekompetencer inden for hospitalsbyggerier giver Link-koncernen ’en offensiv position’ i forhold til at kunne bidrage til fremtidens samfundsmæssige byggeprojekter i Skandinavien.

Link Arkitektur har 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige.

Blandt de senere år mest markante nybyggerier fra Link Arkitektur i Danmark fremhæver arkitektvirksomheden er:

  • Nyt Aalborg Universitetshospital (2020)
  • Fællesskabets hus, Ry (2019)
  • Nordfløjen, Rigshospitalet (2019)
  • Alssund-Kollegiet, Sønderborg (2019)
  • Nye Fyrkildevej, Kildeparken, Aalborg (2018)
  • Dansk Center for Partikelterapi, Aarhus Universitetshospital (2018)

Seneste nyheder om arkitektfirmaer

Danske arkitekter vinder 85.000 kvm universitetsprojekt

Henning Larsen vinder højhusprojekt i San Francisco

Team Vandkunsten vinder stor opgave i Holstebro

To nye partnere i Plan1 Cobblestone Architects som led i generationsskifte

Københavns Nordhavn får 2.700 kvm stort parkeringshus – i kork

Læs flere nyheder om arkitektfirmaer her

Læs generelle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder