tirsdag 03. september 2019 10:34
Colliers finder Head of Retail i NPV
Erhvervsmæglervirksomheden Colliers International har ansat Line Højvang Christiansen, 42 år, som Director, Head of Retail – Copenhagen. Det sker i en nyoprettet stilling.
Line Højvang Christiansen kommer fra udviklingsselskabet NPV, hvor hun de seneste to år har været Commercial Leasing Director og stået i spidsen for udlejning af alle NPV’s erhvervsejendomme og erhvervsprojekter.
Hun har tidligere haft lignende ledende stillinger hos blandt andet DGI-byen i København, hvor hun har haft ansvaret for store afdelinger og mere end 120 medarbejdere.
Line Højvang Christiansen er et kendt ansigt i Colliers, hvor hun tidligere i en periode på mere end fem år var erhvervsmægler og Commercial Property Manager – Head of Retail, Copenhagen.
Hun har sideløbende taget flere lederuddannelser.
Ansættelsen sker som et led i en ekspansiv vækststrategi hos Colliers, der efter en fusion med Sadolin & Albæk sidste år er oppe på godt 150 medarbejdere i Danmark.
– Jeg glæder mig over at være tilbage hos et større og styrket Colliers, hvor jeg nu er en del af et meget større setup. Colliers har nu endnu flere højt specialiserede medarbejdere, og vi skal sammen bygge en stærk position op inden for et retailmarked under stor forandring. Det glæder jeg mig til at stå i spidsen for, siger Line Højvang Christiansen.
Hun tiltrådte stillingen ultimo august og har kontor på Colliers’ hovedkontor i Palægade.
Seneste navnenyheder:
Nordicals henter chef i EDC Erhverv som ny indehaver
CBRE-direktør stopper: Nyt job bliver nok inden for ejendomsbranchen (+)
Niels Cederholm stopper som adm. direktør i CBRE
Newsec ansætter tidligere chef som udlejningschef
Ejendomstorvet henter ny direktør fra Coloplast
Læs flere navnenyheder her