Indehaver af Nordicals Aarhus, Steen Storgaard Møller. Foto: Nordicals

Nordicals henter chef i EDC Erhverv som ny indehaver

Nordicals øger fokus på investorsegmentet, eftersom Steen Storgaard Møller 1. september er blevet ny indehaver af Nordicals Aarhus.

Steen Storgaard Møller har blandt andet været afdelingsdirektør i Jyske Bank i Risskov. Udover den finansielle sektor har han arbejdet i entreprenør- og projektudviklingsvirksomheden KPC. Senest kommer han fra en stilling som investeringschef i EDC Erhverv i Aarhus, hvor han har haft ansvaret for rådgivning af investeringskunder og salg af investeringsejendomme.

– Nordicals er traditionelt en stærk spiller på det lokale marked i Aarhus. Det skal vi fortsætte med at være. De senere år har vi haft succes med at tiltrække nye investorer til Aarhus med mere nationalt og internationalt sigte. Disse investorer skal vi endnu tættere på, og netop her kan jeg med mit netværk forhåbentligt styrke forretningen yderligere, siger Steen Storgaard Møller.

Adm. direktør Erik Andresen, Nordicals, ser frem til samarbejdet:

– Med Steen Storgaard Møller får vi en stærk spiller med på holdet, som har kompetencerne til at matche den tiltagende konkurrence i branchen. Steen er stærk i sin tilgang til capital markets-segmentet og har samtidig mange års erfaring med markedet i Aarhus, så han passer godt ind hos Nordicals, der er forankret med unik, lokal indsigt.

Siden Nordicals skiftede navn fra Nybolig Erhverv i starten af året, har kæden haft fokus på at styrke sin forretning inden for capital markets og at cementere sin rolle som den erhvervsmægler i landet med størst fokus på lokal forankring og indsigt.

Ved overtagelsen 1. september af Nordicals Aarhus fik Steen Storgaard Møller titlen som indehaver og træder samtidig ind i Nordicals Erhvervsudvalg.

Læs også Nordicals-direktør: Vi ser også på administrationsmarkedet

Læs også Nybolig Erhvervs nye navn og vækststrategi omsider på plads

Læs også Direktør for Nybolig Erhverv stopper efter syv måneder – Erik Andresen tager over

Læs også Claus Hommelhoff, Lars-Erik Larsen og Erik Andresen køber Nybolig Erhverv

Læs flere navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder