
tirsdag 18. juni 2019 09:32
Ikea åbner 500 kvm showroom på Vesterbro
En af verdens største forhandlere af møbler går nu i en anden retning end opførelse af kæmpevarehuse i udkanten af storbyer.
Der er tale om et ganske nyt koncept fra Ikea, som kun findes ganske få steder i verden, bl.a. i Stockholm og London. Ideen er, at kunderne her kan få inspiration og vejledning til køb af køkkener og garderobeløsninger, og allerede dagen efter bestilling kan få leveret den valgte løsning.
– Det er et rigtig spændende koncept, jeg tror de fleste efterhånden kender nogen, der har et Ikea køkken, og det er en kæmpe fordel, at man ikke skal bevæge sig ud af byen og igennem et kæmpestort varehus, hvis man specifikt går efter en køkkenløsning, siger erhvervsmægler Morten Jørgensen, Colliers København.
– Colliers har gennem mange år haft et tæt samarbejde med Ikea, og vi har løst flere sager for dem i hele landet, så vi var opmærksomme på, at de kunne være interesseret i denne lokation.
Hos Ikea på Vesterbrogade vil det ikke være muligt at købe velkendte Ikea produkter som glas og porcelæn, lys og servietter eller håndklæder med hjem. Disse produkter kan bestilles til levering.
Ikeas showroom får Bolia.com som nabo.
Fakta:
Adresse: Vesterbrogade 65
Størrelse: 500 kvm
Udstilling: Køkken og garderobeløsninger
Fokus: Inspiration, rådgivning, planlægning og bestilling af køkken og garderobemøbler.
Mulighed for bestilling af produkter fra IKEAs øvrige sortiment
Læs også København får fjernbusterminal tidligst i 2021
Læs også Ikano Bolig tager første spadestik af mange i Danmark (+)