Det var noget af en bombe, der sprang i slutningen af denne uge, da Danbolig uden forudgående varsel i offentligheden meddelte, at mæglerkæden, der samarbejder med Nordea, nu opsagde samarbejdet med Hald-koncernen. Danbolig består af cirka 150 butikker og 15 af dem er funderet i Hald-koncernen svarende til hele 10 procent af danbolig-kæden.

Set i bakspejlet kan man måske godt se, hvad der har ledt til beslutningen. Hvor uretfærdigt det end måske blev betragtet af nogle af de implicerede, så valgte forbrugerombudsmanden sidste sommer at politianmelde Danbolig og NPV for deres beskrivelser af visse arealer i lejligheder på Amager Strand. Så kom en sag i oktober om en mægler, der blev suspenderet i forbindelse med mistanke om bestikkelse, og nu kom så sagen om kunder, der havde videofilmet, at en mægler ikke havde haft fremvisninger på trods af, at han hævdede det.

Læs også Hald-koncernen tager Danbolig-beslutning til efterretning

Så er der allerede nogle, der nævner om det nu ikke er lidt forhastet af Danbolig-kæden at opsige samarbejdet, men der skal man nok fæstne sig ved formuleringen i Danboligs udmelding “Beslutningen hviler på en samlet vurdering af samarbejdet med Hald-koncernen”, og Danbolig påpeger, at “det dermed også er på grund af de kritisable metoder, som er blevet afdækket for nylig.”

Dermed antyder Danbolig, at de sager, der er kommet i pressen ikke står alene, og at der må være kommet andet på tværs af det gode samarbejde mellem franchisetager og franchisegiver, som altså i dette tilfælde er Danbolig A/S, der er et 100 procent ejet selskab af Nordea bank.

Og her skal man nok finde noget af forklaringen. For i disse hvidvasktider, hvor alle i den finansielle sektor inklusiv ledelsen har fået udleveret ekstra stærke læsebriller til compliance-manualen, så kan man naturligvis ikke vende det blinde øje til den slags. Derfor har Danbolig A/S været nødt til at agere. Nu er det så tid til, at Hald-koncernen med Torben Hald i spidsen får samlet – og her er det nærliggende at sige stumperne – op. Men med 15 butikker, en afdeling for projektsalg og en afdeling for erhverv, så er det faktisk ikke stumper, der skal samles op, men meget mere end det.

Torben Hald har dygtigt formået at få koncernen til at vokse de seneste år, og måske er den vokset for hurtigt, så alle ikke har været med på hvad der var ok og ikke ok i det regi. I alle fald skal han nu mobilisere kræfterne til at skabe en genfødsel. For troværdigheden i markedet – primært i b-t-c markedet – er det helt essentielt, når man har været en tur rundt i mediekarrussellen. Når man har fulgt firmaer i ejendomsbranchen på turen mere end et par gange, så er det klare råd: Se at få ryddet op og ikke mindst kommunikér, at der er ryddet op og hvordan. Jo mere ordentlighed og strømlinethed, procedurer og styring, der kan snakkes ud over rampen i de kommende uger, jo bedre rustet står man som virksomhed efter sådan en tur – forskyldt eller uforskyldt – i forhold til at komme videre.

Og kan man så komme videre? Svaret er ja. På godt og ondt er ejendomsbranchen en branche, der i høj grad tilgiver sine egne. Nogle gange måske udover, hvad der er rimeligt. Men der er Hald-koncernen formentlig slet ikke nået til, og derfor er det med dygtig kommunikations- og krisestyring muligt for Torben Hald at få styr på sine tropper og fortsætte under et nyt brand uden Danbolig inden længe.

Læs også Danbolig afbryder samarbejde med Hald-koncernen

Det er en helt uhørt situation i det historisk fragmenterede danske ejendomsmarked, at Heimstaden, Blackstone og Niam i 2018 tilsammen stod for 168 transaktioner i Dannmark og handlede for 16,2 milliarder kr. svarende til 21 procent af den samlede volumen i Danmark.

Det er jo heeelt vildt, kan de fleste nok blive enige om. Men hvad betydningen bliver for ejendomsmarkedet er sværere at gennemskue. De tre storinvestorer har forskellige profiler og tilgang til deres investeringer, men for beboerne er det vigtigste, at man kan få hurtigt fat på servicepersonale, hvis der er noget i vejen i boligen. Derudover er det formentlig kun ideologiske hensyn, der afgør om man helst vil betale husleje til en udenlandsk eller dansk ejer.

For en del år siden mindes jeg en undersøgelse, der viste, at de færreste ”almindelige” lejere vidste, hvem de betalte husleje til. Sådan er det formentlig stadig. For at sikre sig, at man opfører sig ordentligt som udlejer, ville det helt sikkert være en gevinst, at der blev større transparens omkring ejerforholdene. I Sverige, hvor Heimstaden er registreret som selskab på trods af norsk ejerskab, skilter de fleste ejendomsselskaber meget synligt med deres navn på de ejendomme, de ejer.

Den transparens ville også gavne den danske ejendomsbranche, for så ville opmærksomheden hos lejerne automatisk blive større, når de synligt kunne se, hvem den egentlige ejer af ejendommen er. Jeudan er en af dem, der har gjort det i mindre målestok, og når de, der har et godt ry starter, så vil det automatisk hæve niveauet i takt med, at opmærksomme lejere spørger ind til en udlejningsboligs ejerforhold.

Læs også Heimstaden, Blackstone og Niam sidder tungt på transaktionsmarked

I denne uge var Estate Media vært for Danmarks første konference om PropTech, som står for Property Technology og dækker over digitale værktøjer i ejendomsbranchen i den ene eller den anden form. Det blev en spændende dag, og det gav efterfølgende også diskussion på Linkedin – for i hvor høj grad vil de digitale tjenester kunne ”afløse” nogle af de kendte funktioner, som i dag varetages af rådgivere i ejendomsbranchen.

En af de visioner, der blev diskuteret på konferencen var, om København kan tage positionen som Nordens PropTech hub. Og hvorfor ikke? Vi har på mange måder muligheden, men vi skal gribe den nu og sørge for, at vi ikke er teknologiforskrækkede. Det betyder, at vi har et fælles ansvar for at omfavne den teknologi, der giver mening for at udvikle såvel bygge- som ejendomsbranchen.

Torsdag var jeg moderator på en anden konference nemlig Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet, og det var utrolig spændende at høre, hvordan befolkningstilvæksten får de tre vigtigste byer i trekanten Vejle, Fredericia og Kolding til at ændre sig markant og fremfor alt understøtte byggeri af lejligheder på centrale beliggenheder langs med de attraktive havnefronter, hvor der før har ligget kajanlæg. I Kolding har man truffet den modige beslutning at meddele, at man nedlægger havnen. Det er modigt på flere måder, fordi man dermed bevidst siger farvel til virksomheder, men også fordi det måske er helt tosset, at næsten alle vandnære byer i Danmark fortsat har deres egen drift. Om det også er klogt for byens udvikling, ved vi først om nogle årtier. Faktum er, at lige nu formår Trekantområdet at skabe nye spændende kvarterer, hvadenten det drejer sig om Kanalbyen i Fredericia, Åbyen i Kolding eller Fjordbyen i Vejle.

Læs også Afkast på 2,6 procent i Trekantområdet

I Brande var der begejstring i denne uge.

– Nu kommer alle til at kende byen, sagde mange borgere. Fra folk udenfor Brande så jeg opdateringer a la ” om jeg dog fatter det projekt”. Et faktum er det, at det er på vej gennem byrådet, og det kan betyde, at første spadestik bliver taget allerede i år til hele Nordeuropas højeste hus. Hvem havde nogensinde drømt om, at det ville komme til at ligge i Brande? Samtidig er Lighthouse i Aarhus også tæt på en afgørelse.

Læs også Enigt udvalg godkender 320 meter højt Bestseller-tårn

Læs også Lighthouse projekt tæt på realitet med lave sidebygninger

Endnu en mæglernyhed blev blandt de mest læste, men den udsprang af noget helt andet. Det var nemlig nyheden om, at CC Property nu også bliver internationalt forankret med optagelsen i Gerald Eve-kæden. Det er lykkedes den tidligere Colliers partner Peter Mahony at få en gedigen mæglerforretning op at køre efter han forlod Colliers, og nu er der altså taget endnu et skridt til at forankre den yderligere.

Læs også CC Property indtræder i international alliance

På HR-fronten var der både godt og mindre godt nyt. Deas kunne nemlig offentliggøre, at der nu kommer en CCO på direktionsniveau i koncernen, og MT Højgaard måtte sige farvel til sin koncerndirektør.

Læs også MT Højgaard mister koncerndirektør

Læs også Deas opretter CCO position

Hotelmarkedet er fortsat meget spændende for der er mange om buddet, men en af dem, der formentlig er rimelig home-safe er det kommende Hilton i Nordeas tidligere hovedsæde. Hilton er slet ikke i København i øjeblikket og vil derfor naturligt trække en del gæster i forlængelse af sine loyalitetsprogrammer.

Læs også NCC vinder kontrakt på renovering af Ørkenfortet

Til sidst var også det dybdegående portræt af Koncenton blandt de mest læste. Artiklen er en del af Estate Medias nye serie om de  danske ejendomsinvestorer og en del af vores pluss-univers.

Læs også Aarhusiansk ejendomsinvestor forventer opkøb for op mod 3 millioner kr. 

Og det var så, hvad vi havde valgt at bringe efter endnu en spændende uge i ejendomsbranchen. Rigtig god læsning og god weekend!

Fik du læst Ugen i Ejendom: Ejendomsbranche – kom nu ind i kampen