”Strandgården” ved Amager Strandpark. Illustration: NPV

Minister indkalder til møde om salg af projektbyggeri efter politianmeldelse af mægler og udvikler

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har indkaldt Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Boligadvokater og Forbrugerrådet Tænk til et møde i Erhvervsministeriet den 26. oktober for at få styr på markedsføringen af projektbyggeri. Det sker efter en sag om mulig vildledning af boligkøbere, oplyser DR, som i ”Kontant” torsdag aften satte fokus på emnet.

I forbrugerprogrammet følte flere boligkøbere sig snydt efter at have købt lejligheder i projektbyggeriet ”Strandgården” ved Amager Strandpark.

Her viste lejlighedernes indvendige areal sig at være mindre, end køberne forventede ud fra de plantegninger, de blev præsenteret for.

Det fik i juni Forbrugerombudsmanden til at politianmelde udviklingsselskabet NPV og Ejendomsmægler Niels Hald Amager.

– Der skal være en klar markering af, hvordan man opgør tingene. Hvis man har ét projektsalg, hvor en meter er 100 centimeter og et andet, hvor en meter er 120 centimeter, fordi man regner en væg med, så er det klart, at man bliver forvirret som forbruger, siger erhvervsministeren til DR.

Begge virksomhede afviser overtrædelse 
Både NPV og Ejendomsmægler Niels Hald Amager har over for Estate Media afvist at have overtrådt markedsføringslovens vildledningsforbud.

I 2014 blev 56 projektlejligheder i byggeriet Strandgården udbudt til salg. Strandgården er udviklet og opført af NPV, mens Ejendomsmægler Niels Hald Amager stod for salget af lejlighederne via Danbolig Amager, som er stiftet og medejet af Niels Hald.

I salgsbrochuren blev de potentielle købere præsenteret for plantegninger, som efter Forbrugerombudsmandens opfattelse fik lejlighederne til at fremstå mere rummelige, end de reelt var projekteret til, hvorfor NPV og Ejendomsmægler Niels Hald Amager er blevet politianmeldt for vildledende markedsføring.

Som eksempel – fremhæver Forbrugerombudsmanden – var det samlede areal ifølge plantegningen af en af lejlighederne i alt 94 kvm, når man lagde de oplyste arealer for hvert rum sammen. Brugsarealet på den færdigbyggede lejlighed var dog kun 78 kvm svarende til, at lejlighedens brugsareal var 17 procent mindre end de oplyste arealer i salgsbrochuren. Og brugsarealet for badeværelset var 43 procent mindre end det oplyste antal kvm i salgsbrochuren.

Læs mere NPV og Danbolig-mægler politianmeldt for at vildlede om projektlejligheder

Læs også NPV efter politianmeldelse: Salgsmaterialet har ikke været vildledende eller mangelfuldt

Læs også Dansk Ejendomsmæglerforening: Vi har ikke været opmærksomme på problemet før





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder